Stedet som ikke er

en titel på en bog. Ikke om folkeskolen. Men om internet.

Tor Nørretranders har skrevet 'Stedet som ikke er', og det er ikke bare endnu en bog om Internet. Det er heller ikke 'bogen' om Internet. Man kan sige, at det er en bog om menneskenes fælles tredje hjernehalvdel. I hvert fald at det er en bog med bud på nogle af Internet-ideernes mulige virkninger i samfundet i fremtiden.

Det væsentligste bud drejer sig om virkningerne af den forudsigelige teknologiske kendsgerning, at håndbredden på nettet vokser meget hurtigt og inden for en overskuelig tid til meget stor størrelse. Andre bud tager herefter afsæt i trends eller iagttagelser, som forfatteren har gjort i nettets brug.

Med sædvanlig Nørretrandersk grundighed lægges ud med historierne om Internets udspring, og læserne præsenteres for en noget mere differentieret udgave end den, mange kender om et atombombesikkert net - og samtidig kommer forfatteren rundt om en række grundlæggende enkle principper, som Internet er baseret på.

Men viden af den art hører vel også til almindelig dannelse i dag? Ligesom det hører med til almindelig dannelse, at man ved noget mere om vandforsyningen, end at vandet kommer ud af en vandhane og forsvinder i et hul i vasken.

For ti år siden var bredbåndsnettet et varmt politisk emne. Om det sagde medieforskeren Lars Qvortrup: 'Bredbåndsnettet er ligesom kloaknettet. Lortet flyder bare den anden vej'. Datidens bredbåndsnet var til tv-signaler - og jeg er fuld af forståelse for udtalelsen. Nu er dét bredbåndsnet principielt realiseret. Så fladpandet kan en nyttig teknologi anvendes.

Det er ikke Tor Nørretranders udtrykte frygt, at vi nu blot har fået en endnu bredere kloakledning - oven i købet tovejs - tværtimod tager han læserne med på intellektuelle flyveture i stor højde, hvor trivielle debatter om billeder af nøgne damer og sikker handel på nettet udviskes; men uden at miste forbindelsen til stedet som ikke er.

Når bogen i allerhøjeste grad har bud til lærere, er det altså ikke, fordi den drejer sig om skole og undervisning, selv om det naturligvis også kommer op; men fordi den giver bud på mulige væsentlige sider af den fremtid, skolen også søger at forberede eleverne til. Og her er det helt klart, at man som lærer må skelne skarpt mellem den professionelle opgave: Børnenes udvikling og fremtidige muligheder - og egne synspunkter rodfæstet i et barndomsland, som ikke længere findes.

Nu har Tor Nørretranders naturligvis ikke eneret på fremtiden, der som bekendt altid materialiserer sig som nutid; men det hævder han heller ikke. Man kan være uenig, man kan modsige, man kan fremdrage andre trends og sætte spørgsmålstegn - også i undervisningen; men man må ikke forhindre børnene i at få en nutidig dannelse.

Bogen er som sædvanligt fra Tor Nørretranders hånd spækket med noter og henvisninger, hvoraf mange er netadresser; men også helt normale bøger. Der er en omfattende litteraturliste og et veludbygget stikordsregister.

Det er en udfordrende bog. En bog, der flytter brikker. Læs den. Efterskriften står på nettet:

http://www.stedetsomikkeer.dk