Den nu tidligere VK-regering formåede ikke på sine ti år ved magten at give den danske folkeskole det markante løft af elevernes læse- og regnekundskaber, som den og andre ellers mente var nødvendigt, og som Pisa-målinger igen og igen har sat spørgsmålstegn ved.
Selv samme Pisa-målinger er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000. Hver gang er eleverne blevet testet i de tre kategorier naturfag, læsning og matematik, men med særligt fokus på ét af områderne. Pisa 2009 havde fokus på læsning, hvor Danmark opnåede en placering som nummer 18 ud af 33 lande. I 2000 opnåede Danmark en placering som nummer 16 ud af 27 lande. Også i de andre kategorier har den middelmådige placering været uændret, i de ti år VK-regeringen var ved magten.
Hvis der er sket et fagligt løft i folkeskolen, er det indtil nu svært at få øje på.
Pisa-målinger var en bombe
Den danske uddannelsesverden fik sig noget af et chok, da den første Pisa-måling, der blev offentliggjort i 2001, kun gav middelkarakterer til de danske skoleelever. Målingen fik Venstres daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til at fremskynde et nyt forlig om folkeskolen, der lagde ekstra vægt på folkeskolens faglige formål.
VK-regeringen fik også sat flere timer på skemaet. Der kom elevplaner, nationale test og kvalitetsrapporter. Men ud over en lille fremgang i de danske skolebørns læsefærdigheder og en forbedring af 4.-klasse-elevernes naturfags- og matematikkundskaber er der ikke sket fremgang.
»Vi må konstatere, at der ikke er sket den fremgang i Pisa, som skal til for at kalde regeringens politik for en succes«, siger professor og formand for det danske Pisa-konsortium, Niels Egelund.
»I den første periode frem til 2005-2006 blev mange ændringer af folkeskolen foretaget på baggrund af relativt svage Pisa-resultater. Men vi mangler stadig at se resultaterne af den indsats«, mener Niels Egelund.
Intet fagligt løft uden lærerne
Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol og forfatter til bogen »Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006«, mener også, at Pisa-resultaterne burde have vist fremgang nu, hvis regeringens skolepolitik havde virket.
»Vi ved fra Skotland, Canada og Finland, at det kan lade sig gøre at flytte et nationalt skolesystem inden for en begrænset årrække. Og den seneste Pisa 2009 kan i hvert fald ikke dokumentere, at det i de her ti år er lykkedes at forbedre skolens resultater markant«, siger Stefan Hermann.
Skal man for alvor gøre noget ved det faglige niveau i skolen, er man nødt til at have lærerne med, og det har den tidligere regering som bekendt ikke haft, forklarer Stefan Hermann.
»Jeg mener, at idéen om et partnerskab, som regeringen gik i gang med relativt sent i sin regeringsperiode, var en erkendelse af, at den ensidige topstyring ikke havde virket. På den anden side skal lærerne også være parate til at danse«, siger han.
Det samme mener Per Fibæk Laursen, som er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet.
Han mener, at læsning er et godt eksempel på et af de indsatsområder, som trods middelmådige Pisa-målinger faktisk er blevet forbedret i de senere år, fordi lærerne også syntes, det var vigtigt.
»Overordnet set har regeringen ikke haft den samme opbakning. Forklaringen på, at noget er lykkedes, og andet er mislykkedes, er helt klart et spørgsmål om, i hvilken grad man har haft lærerne med sig«, siger Per Fibæk Laursen.
VK-regeringen gjorde det legitimt at stille krav
Men selvom resultaterne altså har manglet, er det alligevel lykkedes den borgerlige regering at sætte en relevant faglighedsdagsorden, mener Stefan Hermann fra Professionshøjskolen Metropol.
Både Danmarks Lærerforening og Radikale har i årevis beskyldt VK-regeringen for at fokusere for ensidigt på faglighed og test i folkeskolen og dermed glemme elevernes alsidige udvikling.
Men alligevel har tidligere undervisningsminister Bertel Haarder ret, når han siger, at VK-regeringen gjorde noget positivt for faglighedsdebatten i folkeskolen, mener Stefan Hermann, som blandt andet roser regeringen for at diskutere folkeskolens kvalitet i et internationalt perspektiv.
»Tidligere gjorde vi det måske lejlighedsvis, men i dag kan vi ikke diskutere folkeskole uden at sammenligne den med andre lande. At det så lidt forsimplet alene kommer til at handle om ranglister, er synd og skam«, siger Stefan Hermann.
Han mener dog, at faglighedsdebatten har været god for folkeskolen.
»VK-regeringen satte en stærk faglighedsdagsorden, som den havde overvældende succes med, blandt andet fordi den blev født i et trusselsperspektiv. Alle kunne se, at globaliseringen pressede sig på, og Pisa-målinger viste os, at folkeskolen var middelmådig. Derfor var der gode argumenter for at tage initiativer«, forklarer Stefan Hermann.
Faglighed er også dannelse
Men selvom regeringen ifølge Stefan Hermann havde held med at sætte, hvad han mener var en stærk og nødvendig faglighedsdagsorden, og også en kulturel dagsorden med fokus på kanon og kulturarv, var måden, man skelnede mellem de to ting på, til gengæld forfejlet, siger han.
»Jeg synes, det var meget positivt, at der blev sat en stærk faglighedsdagsorden, men jeg mener, man forsømte at forvalte faglighed ud fra et dannelsesperspektiv; og dermed reproducerede man den spaltning mellem faglighed og dannelse, som har redet den danske skole som en mare i et halvt århundrede«.
Hvor regeringens kulturelle dagsorden med kanoner og flere timer i historie og dansk skulle understrege Danmarks kulturelle baggrund og sikre skolen som national samlingsinstitution, fik faglighedsdagsordenen en slagside, der understregede Danmark og den danske folkeskole som en virksomhed i konkurrence med andre, mener han.
»Fokus var lagt på arbejdsmarkedet og uddannelse. Dannelsesperspektivet blev snævert frem for knyttet til viden, faglighed og oplysning«.
Status efter VK: Ti år uden fagligt løft
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.