Her er endnu en gammel oplysning:
De to ministerier tager det ikke så tungt med overholdelse af offentlighedslovens paragraf 16 stykke 2, som siger, at hvis der ikke svares inden ti dage, skal man begrunde forsinkelsen og fortælle, hvornår det så vil ske.
Folkeskolen søgte aktindsigt i januar
Både før og efter jul forsøgte fagbladet Folkeskolen at få et interview med Lars Løkke Rasmussen, så statsministeren i lærernes eget fagblad kunne fortælle om 360-graders-eftersynet. Det lykkedes ikke. Embedsmænd i Statsministeriet og Undervisningsministeriet ville heller ikke ud med noget. Og den daværende undervisningsminister Bertel Haarder kunne eller ville heller ikke sige noget.
"Beslutningerne ligget i Statsministeriet. Og der ligger de godt", lød hans kommentar til Folkeskolens mange spørgsmål.
Den 8. januar søgte Folkeskolen derfor aktindsigt; og da offentlighedsloven giver myndigheder en svarfrist på ti dage, skulle aktindsigten kunne bruges til at fortælle læserne om tankerne bag 360-graders-eftersyn og rejsehold inden det møde om folkeskolen, som statsministeren ville holde i slutningen af januar. Sådan gik det ikke:
Folkeskolen søgte oplysninger om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af Marienborg-mødet og om det såkaldte rejsehold, der skulle besøge skoler og rapportere til regeringens Vækstforum. Mødet på Marienborg blev holdt den 27.-29. januar, og Vækstforum skulle diskutere rejseholdets rapportering den 4. juni.
Pressejuridisk ekspert: Pinligt
Da ti-dages-fristen var overskredet sendte Statsministeriet den 21. januar et beklagende brev. Man havde ikke haft tid til at svare, fordi der var andre, der stod i kø før Folkeskolen, lød forklaringen: Man havde ikke nået det, "under henvisning til behandlingen af andre aktindsigtsanmodninger, som er modtaget af Statsministeriet før den 11. januar". De to ministerier "forventede at kunne afslutte behandlingen af sagen inden for to-tre uger".
Svaret ville altså komme efter mødet på Marienborg! Folkeskolen.dk skrev om de manglende svar den 24.januar, og ekspert i offentlighed i forvaltningen Oluf Jørgensen kaldte det "pinligt, at dokumenter tilbageholdes i en sag, der er aktuel og har stor offentlig interesse". Han hæftede sig ved, at Folkeskolens anmodning var præcis, og at det derfor var nemt at svare.
"Hvis ministerierne mener, at der skal bruges tid på at vurdere aktindsigt i forhold til enkelte af dokumenterne, så kan denne udsættelse ikke lovliggøre forsinkelsen for alle dokumenter", lød hans vurdering.
Ny forklaring: "Sagens betydelige omfang"
Måske blev nyheden bemærket i Statsministeriet. I hvert fald fik Folkeskolen få dage efter en e-mail med følgende tekst: "Under henvisning til telefonsamtale d.d. og aktindsigtsanmodningen modtaget i Statsministeriet d. 11. januar vedlægges en liste over de inviterede til Marienborgugen".
Den fil, der var vedhæftet mailen, var en liste, som på det tidspunkt havde været offentlig tilgængelig på Statsministeriets hjemmeside en uges tid!
Men så var der ellers lukket igen indtil den 12. februar, hvor der kom et nyt brev, hvor det fremgik, at Statsministeriet havde bevilget sig selv en ny frist - og at man havde produceret en forklaring. Ministeriet forventede, hed det, "yderligere to-tre uger". Og begrundelsen var nu ikke mere andres anmodninger, men "sagens betydelige omfang".
Ny ny forklaring: "Principielle overvejelser"
Den 5. marts beklagede Statsministeriet endnu engang, at man ikke havde svaret; nu med en ny tredje begrundelse. Det manglende svar skyldtes nu også "principielle overvejelser vedrørende sagens behandling". Brevet sluttede med, at Statsministeriet gav sig selv en ny frist på "yderligere en-to uger".
Folkeskolen rykkede undervejs i forløbet med ujævne mellemrum. Og der blev svaret. Med nye udsættelser: Den 18. marts fortalte Statsministeriet, at man skulle bruge en til to uger mere. Det gentog sig den 8. april, og igen-igen den 15.april.
Brevene var hver gang underskrevet af en fuldmægtig i Statsministeriets juridiske afdeling. Undervisningsministeriet sendte tilsvarende svar, men var dog noget mere ordknap.
Altinget.dk klager
Den 19. april skete der så pludselig - om ikke noget nyt, så i hvert fald noget anderledes: Nu ringede chefen for Statsministeriets juridiske afdeling, Kristian Corfits Nielsen, nemlig til redaktionen og beklagede den lange ventetid. Der have været mange sager om aktindsigt, og forespørgslen fra Folkeskolen var ret omfangsrig, lød hans begrundelser. Ministeriet ville sende endnu et brev om en udsættelse. Det vil så være den sjette forsinkelse! Det bliver så til gengæld de sidste. Lovede han.
Redaktionen hørte fra ministeriet igen fem uger senere. Måske, men vi ved det ikke, måske skyldes telefonopringningen, at netavisen Altinget.dk's politiske redaktør i mellemtiden havde klaget til Ombudsmanden over den behandling, som Altinget.dk's journalist havde været udsat for, da han søgte aktindsigt om 360-graders eftersynet.
"Du kan ikke regne med, at vi både behandler et hav af aktindsigter, og at jeg også er flink over for dig", lød beskeden til Altingets journalist i telefonen fra chefen Statsministeriets indenrigsområde Sophus Garfiel ifølge journalisten.dk. "Foreløbig har du kørt en rimelig hård tone over for mig med aktindsigt og bang bang bang", fortalte Sophus Garfiel Altingets journalist.
Altinget.dk har nu fået en undskyldning. Og svaret på anmodningen om aktindsigt modtog man samme dag, som journalisten.dk skrev om sagen.
140 dages forsinkelse
Folkeskolen har også fået svar. Onsdag den 26.maj modtog Folkeskolen en e-mail om, at Statsministeriet "næsten" havde færdigbehandlet sagen. "Jeg skal", skrev fuldmægtigen i den juridiske afdeling, "derfor bede dig om at oplyse, om du ønsker at modtage materialet mod betaling i henhold til ovennævnte takster. Hvis du ikke ønsker at modtage kopi af materialet under de nævnte betingelser, vil du i stedet kunne få adgang til at gennemse materialet i Statsministeriet". Mailen kom klokken 16.11, og 16.44 svarede Folkeskolen: "Vi betaler".
Mandag den 31. maj kom det endelige brev så. 140 dage efter at offentlighedslovens frist på ti dage! Og selv om det er den samme fuldmægtig i Statsministeriets juridiske afdeling, det har underskrevet, er brevhovedet nu ikke ministeriets, men Sekretariatet for Vækstforums.
Kan ikke udleveres
Med grundige henvisninger til lovparagraffer forklares det over fire sider:
- at man kun udleverer "dokumenter, der eksisterer på tidspunktet for aktindsigtsanmodningens fremsættelse". Derfor kan man selvfølgelig ikke udlevere de ønskede dokumenter om 'efterbehandling og afrapportering fra Marienborg-mødet, der som nævnt fandt sted den 27.-29.januar'.
- Breve til skoler om rejseholdets besøg kan man heller ikke udlevere, da Sekretariatet for Vækstforum og Statsministeriet ikke var i besiddelse af dem "på det tidspunkt, hvor aktindsigtanmodningen blev modtaget".
- Oplysninger om rejseholdets tilblivelse kan man ikke udlevere, da loven ikke gælder oplysninger om ansættelsessager, og udpegningen af medlemmer til det uafhængige rejsehold efter sekretariatets opfattelse "ud fra en formålsbetragtning og i lyset af eksisterende praksis på området anses for omfattet af begrebet 'ansættelse'".
- Da Vækstforum "er nedsat som en selvstændig forvaltningsenhed", er interne dokumenter undtaget fra adgangen til aktindsigt.
- Da Vækstforums sekretariat blandt andre består af repræsentanter fra Statsministeriet og Undervisningsministeriet er "dokumenter, som er udveklset mellem disse (.) på denne baggrund undtaget fra aktindsigt."
- Dokumenter, der er udarbejdet til Regeringens Koordinationsudvalg er også undtaget.
- Endelig er det "efter konkret vurdering fundet nødvendigt at undtage enkelte oplysninger i et dokument" (.) fordi loven giver mulighed for at begrænse aktindsigten "i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til blandt andet offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Undtagelsen af de pågældende oplysninger er nødvendig af hensyn til at beskytte den politiske beslutningsproces".
75 akter med 31 udeladelser
Folkeskolen har i alt modtaget 300 A4-sider. Det er kopier af e-mail, breve, lister over mødedeltagere. Det er breve fra Danmarks Lærerforening, BUPL, Skolelederforening og KL og lignende. Der er udleveret i alt 75 sagsakter; af disse er der ved de 31 udeladt bilag eller afsnit.
Folkeskolen har dog ikke kunnet skrive noget til bladets læsere
- inden Marienborg-mødet, fordi ministerierne bevilgede sig selv yderligere svarfrister.
- om rejseholdets sammensætning og arbejde, fordi materialerne er hemmelige.
- om opfølgningerne på Marienborgmødet, fordi der er søgt aktindsigt for tidligt - og svaret kom for sent. Og fordi Regeringens Koordineringsudvalg ikke vil dele konklusionerne med andre.
- I det omfang de udleverede akter indeholder noget, der ville være interessant at belyse for Folkeskolens læsere inden Vækstforums møde om folkeskolen og rejseholdets anbefalinger, kunne det ikke nås, da papirbunken ankom den dag, der var deadline for det blad, der udkom i går den 3. juni. Og Vækstforums møde foregår den 4. juni.
Beslutningerne ligger i Statsministeriet
Hverken i Undervisnings- eller Statsministeriet ville man - før jul 2009 og begyndelsen af 2010 - melde noge ud om rejseholdet og Marienborg-mødet.
»Beslutningerne ligger i Statsministeriet, sagde den daværende undervisningsminister Bertel Haarder dengang. "Og der ligger de godt", tilføjede han.
Det svar har vist sig stadig at være dækkende.
Fra Lov Om Offentlighed I forvaltningen:
16 Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.
Statsministeriet syltede aktindsigt i 360 graders-eftersynet i 140 dage
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.