Statsministeren inviterer til dialog om folkeskolen

"I 2020 skal danske skolebørn være i top-fem internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige Pisa-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande."

Sådan lyder punkt fire i det ti-punktsprogram for Danmark, som statsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen i weekenden gjorde til Venstres politik.

Stærke faglige kompetencer

"Danske børn er dygtige. Men de kan blive dygtigere endnu. De fleste klarer sig fint videre i uddannelsessystemet. Men alt for mange 'går død' i det faglige. Her skal vi sætte ind. Stærke faglige kompetencer er en forudsætning for at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse og tilstrækkeligt mange en videregående uddannelse med gode resultater," sagde han lørdag i sin store tale til landsmødet.

På mange måder er det en direkte afskrift efter regeringens globaliseringsstrategi, 'Fremgang, fornyelse og tryghed', fra april 2006. Her skrev statsminister Anders Fogh Rasmussen bland andet:

"Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden."

Men Lars Løkke tog ikke alt med, da han talte på Venstres landsmøde. I 2006 lød det første punkt i Anders Foghs regeringsmål for folkeskolen: "Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne fagligekundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse."

Men kreativiteten og selvstændigheden er ikke med i Lars Løkkes mål for folkeskolen år 2020. Det er tilsyneladende en mere traditionel faglighed, der skal i højsædet.

Søndag understregede Lars Løkke, at Venstre ikke vil tilbage til 'den sorte skole', men der skal gøres en særlig indsats for hver enkelt elev - også de resursestærke. Og så overvejer han nye læseprøver for de yngste elever.

"Jeg kunne godt være fristet af tanken om, at vi skulle have en form for læsestopprøve i starten af den danske folkeskole, så vi sikrer, at elever har knækket koden, at de tilegner sig de egenskaber, de skal have, for at de kan læse", sagde Lars Løkke til landsmødedeltagerne.

Skolemøde på Marienborg

Lørdag sluttede han sin tale med at udtrykke håb om, at de ti opstillede mål kan finde tilslutning blandt danske forskere, institutioner, virksomheder og organisationer som "et fast, ambitiøst pejlemærke", og søndag fulgte han op ved at bebude et flerdagesmøde om folkeskolen på statsministerens officielle bolig Marienborg i slutningen af januar. Her skal ministre, repræsentanter for elevorganisationer, forældre, lærere, fagbevægelsen og erhverv drøfte målene for skolen.

"Folkeskolen er den vigtigste velfærdsinstitution, vi har. Det er dér, vi udvikler sammenhængskraft, tilliden mellem mennesker. Det er der, vi lærer at blive ordentlige mennesker", sagde Lars Løkke på Venstres landsmøde.

Anders Bondo efterlyser klare linjer

DLF's formand Anders Bondo Christensen ser frem til januarmødet med forventning og håber, at mødeindholdet bliver meget konkret, siger han til Ritzau.

"Det vil jo være oplagt, at vi bliver enige om, hvad verdens bedste skole er. Det vil for eksempel være frygtelig ensidigt, hvis det bare handler om score højt i nogle primitive undersøgelser", siger han og efterlyser mere klare linjer i skoledebatten.

"Vi har jo set, at regeringen ikke har arbejdet ud fra, hvad der virker. Diskussionen og politikken har i de senere år været præget af ideologi. Man har for eksempel indført nationale test, selv om al forskning viser, at det ikke gavner noget som helst", siger Anders Bondo søndag ifølge berlingske.dk.