Stalin / Gulag

Det er et par ordentlige mopper, vi nu skal have op på hylden ved siden af Ryszard Kapuscinskis »Imperiet« (Folkeskolen 15. juni 1995), Stéphane Courtois »Kommunismens sorte bog« og Bent Jensens »Gulag og glemsel« (6. februar 2003) og ikke mindst Martin Amis »Koba, den frygtede« (11. juni 2004).

Montefiore er en historieuddannet britisk forfatter og tv-dokumentarist, og Anne Applebaum er amerikaner, historiker og kommentator ved Washington Post. Begge har fået priser for deres bøger. Applebaum modtog Pulitzerprisen 2003 for »Gulag«.

Der er noget ultimativt over både »Stalin« og »Gulag«. Begge bøger er (næsten til mætningsgrænsen) stoppet med et enormt omfattende stof, som er suverænt behersket af deres velskrivende forfattere. De har hver deres tilgang til historieskrivning: Simon Montefiore er en historie-dokumentarist, lidt i stil med Bob Woodward. Han véd, hvad Stalin og hans mange kumpaner tænker og føler, og han former, uden at blinke, direkte replikker og dialoger, som ligger langt ud over, hvad kilderne og virkeligheden kan bære.

Anne Applebaum virker noget mere »seriøs« og indfølende i sit frygtelige emne med respekt for lejrenes millioner af ofre. På en måde matcher Montefiores stil måske den vanvittige historie, han har sat sig for at skildre: Historien om georgieren Stalin og hans kaukasiske gangsterklan, der terroriserede det stakkels Rusland, som levede de på Djengis Khans tid. Jeg siger ikke, at Montefiores bog ikke er underholdende, lærerig, fuld af de mest sindssyge detaljer og medrivende over samtlige sider. Men jeg savner den tragiske syntese, medmenneskelige etos og analytiske skarphed, som Martin Amis ryster os med i »Koba, den frygtede«.

Og alligevel: I glimt fanger Montefiore rækkevidden af umenneskeligheden, som da han citerer den psykopatiske Berija for denne metaforiske trussel: »Vi vil lade jer rådne op i lejrene vi vil gøre jer til lejr-støv«.

Det støv fanger Anne Applebaum smukt og stærkt i sin veldokumenterede fremstilling. I »Gulag« går hun hele vejen forfra og fortsætter, indtil mareridtet er forbi. Hun rejser et monument over ofrene, de ufatteligt mange millioner, og hun prøver at forklare, hvordan det dog kunne ske.

Hvad ville Stalin med disse tusinder af straffe- og arbejdslejre? Han ville, ifølge Applebaum, to ting: De skulle bruges til politisk undertrykkelse, terror og de skulle, helt brutalt, bruges som slavelejre, idet slavearbejde var piskende nødvendigt for at udvikle Sovjetunionen industrielt. Uden systematisk brug af mennesker som slaver havde Sovjetunionen ikke overlevet frem til nytårsaften 1991.

Alt, hvad der er værd at vide om Gulag-systemet, står i Applebaums bog. Punktum. Jeg vil gerne rose forlaget: Bogens omslagsfoto er intet mindre end et kup. Hvor vi taler om »nat og tåge«, når det gælder Auschwitz så signalerer Gulag-øhavet »frost og tåge«. Ofte 50 minusgrader. Fotoet sender fluks mine tanker tilbage til Solsjenitsyns evigt uudslettelige lille fortælling om Gulag, »En dag i Ivan Denisovitjs liv« et oplagt hovedværk til de ældste klasser.

Vi har efterhånden et helt nyt lille bibliotek om Sovjetunionens storhed og fald. Brug det, kjære kollega.