Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Stafet: Mød diodemesteren Rasmus

Sidste måned sendte Claus Eriksen H&D-stafetten videre til Rasmus Ricki Christensen, fordi han ”er et virkelig klogt hoved, særligt i forhold til diodesløjd”. Så ham kan du møde her.

Rasmus har holdt over 50 kurser for lærere i, hvordan man kan arbejde med dioder i håndværk og design.

Foto: Pernille Aisinger
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
12. april 2023, kl. 15:21
Start debatten

Rasmus Ricki Christensen er uddannet i 2007 med bl.a. sløjd som linjefag. Han har undervist i sløjd og håndværk og design, også som valghold på Vangebo Skole. Lige nu har han orlov for at passe sin søn.

Denne artikel stammer fra det månedlige nyhedsbrev til håndværk og designlærere.

Vi har valgt at lægge den online, men resten af nyhedsbrevet skal du tilmelde dig for at få - se den grønne boks.

Mød flere h&d-lærere fra stafetten:

Multihåndværkeren Shamirra Aisinger

Kajakbyggeren Claus Eriksen

Mitte som hele tiden sætter sig ind i nye teknikker

Katja, som har arbejdet med skrot

Hvad optager dig mest i dit arbejde lige nu?

Jeg bruger meget tid på at læse om teknologier, fx 3d print. Da jeg begyndte at gå hjemme, anskaffede jeg mig en 3d-printer. Det er ikke som erstatning, men som et supplement til håndværket.

Jeg har fx tidligere bygget en vindtunnel, som eleverne byggede biler til. Der byggede de karosseriet i træ og plexiglas. Det vil kunne give en anden designdimension at designe og printe et karosseri i stedet for, samtidig med de stadig arbejder med det håndværksmæssige rundt om.

Jeg har også tidligere lavet fly med eleverne i balsatræ og polytyren, som jeg også gerne vil afprøve i 3d-print i forhold til vingerne. De vil også give en anden dimension til forløbet i forhold til design og konstruktion.

Hvilket projekt har du lavet med eleverne, som du er mest stolt af?

Jeg kan ikke lide at bruge ordet stolt, men jeg har arbejdet meget med dioder og plexiglas, og det er der endeløse muligheder i. Jeg bliver aldrig træt af det, og elevernes kreativitet med det er enorm.

Det har også givet mig meget personligt, fordi jeg begyndte at lave kurser i det. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle, og nu har jeg snart lavet 50. Det udvikler mig som menneske, og jeg får fede input fra andre lærere.

Hvad er det fedeste håndværk, du har stående hjemme?

Det må nok være mit 30 m2 værksted, som jeg selv har bygget. Der skulle jeg lære at arbejde med beton i større skala. Jeg skulle også lære ting som at bruge armering hensigtsmæssigt, lave gulvvarme, lægge fliser og bygge større konstruktion i træ.

Hvis jeg skulle nævne noget i mindre skala, så ville det nok være mit eksamensprojekt, hvor jeg byggede et computerkabinet, hvor alting åbnede sig automatisk.

Hvad ville du købe til dit lokale, hvis du fik 30.000 kr?

En laserskærer – det kunne jeg godt tænke mig. Når man arbejder i tynd krydsfiner eller plexiglas, så er den et spændende stykke værktøj. Igen ikke som erstatning, men supplement.

Det kan for eksempel være til mine diodeforløb, eller hvis man vil lave 3d-billeder, så er en laserskærer helt perfekt, fordi den kan skære mange dele ud på én gang i ens størrelser og finish. På den måde kan eleverne nå at lave mere komplekse ting, fordi man sparer de gentagelser, som ikke giver dem noget nyt.

Skitsen til værkstedet.
Rasmus' værksted, som han selv har bygget

Hvem vil du sende stafetten videre til og hvorfor?

Jeg vil gerne sende den videre til Mitte Egehave Goufflé, som er god til at få andre teknologier ind uden at glemme håndværket. Hun vil gerne prøve alle materialer ligesom mig, og så er hun også rigtig dygtig med de bløde materialer.

Rasmus' eksamensprojekt
Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stafet: Mød diodemesteren Rasmus

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS