Stafet: Mød diodemesteren Rasmus

Rasmus Ricki Christensen er uddannet i 2007 med bl.a. sløjd som linjefag. Han har undervist i sløjd og håndværk og design, også som valghold på Vangebo Skole. Lige nu har han orlov for at passe sin søn.

Hvad optager dig mest i dit arbejde lige nu?

Jeg bruger meget tid på at læse om teknologier, fx 3d print. Da jeg begyndte at gå hjemme, anskaffede jeg mig en 3d-printer. Det er ikke som erstatning, men som et supplement til håndværket.

Jeg har fx tidligere bygget en vindtunnel, som eleverne byggede biler til. Der byggede de karosseriet i træ og plexiglas. Det vil kunne give en anden designdimension at designe og printe et karosseri i stedet for, samtidig med de stadig arbejder med det håndværksmæssige rundt om.

Jeg har også tidligere lavet fly med eleverne i balsatræ og polytyren, som jeg også gerne vil afprøve i 3d-print i forhold til vingerne. De vil også give en anden dimension til forløbet i forhold til design og konstruktion.

Hvilket projekt har du lavet med eleverne, som du er mest stolt af?

Jeg kan ikke lide at bruge ordet stolt, men jeg har arbejdet meget med dioder og plexiglas, og det er der endeløse muligheder i. Jeg bliver aldrig træt af det, og elevernes kreativitet med det er enorm.

Det har også givet mig meget personligt, fordi jeg begyndte at lave kurser i det. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle, og nu har jeg snart lavet 50. Det udvikler mig som menneske, og jeg får fede input fra andre lærere.

Hvad er det fedeste håndværk, du har stående hjemme?

Det må nok være mit 30 m2 værksted, som jeg selv har bygget. Der skulle jeg lære at arbejde med beton i større skala. Jeg skulle også lære ting som at bruge armering hensigtsmæssigt, lave gulvvarme, lægge fliser og bygge større konstruktion i træ.

Hvis jeg skulle nævne noget i mindre skala, så ville det nok være mit eksamensprojekt, hvor jeg byggede et computerkabinet, hvor alting åbnede sig automatisk.

Hvad ville du købe til dit lokale, hvis du fik 30.000 kr?

En laserskærer – det kunne jeg godt tænke mig. Når man arbejder i tynd krydsfiner eller plexiglas, så er den et spændende stykke værktøj. Igen ikke som erstatning, men supplement.

Det kan for eksempel være til mine diodeforløb, eller hvis man vil lave 3d-billeder, så er en laserskærer helt perfekt, fordi den kan skære mange dele ud på én gang i ens størrelser og finish. På den måde kan eleverne nå at lave mere komplekse ting, fordi man sparer de gentagelser, som ikke giver dem noget nyt.

Hvem vil du sende stafetten videre til og hvorfor?

Jeg vil gerne sende den videre til Mitte Egehave Goufflé, som er god til at få andre teknologier ind uden at glemme håndværket. Hun vil gerne prøve alle materialer ligesom mig, og så er hun også rigtig dygtig med de bløde materialer.