Stærk politisk interesse for handicappede

I hovedparten af kommunerne er det politiske niveau repræsenteret med mindst tre medlemmer. Kun 25 af de 95 kommuner har blot en til to politikere med i rådet, viser en opgørelse, som Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet.

Et handicapråd skal bestå af lige mange repræsentanter fra kommunen og fra handicaporganisationerne - tre til syv fra hver halvdel. Heraf skal et antal af kommunens medlemmer sidde i kommunalbestyrelsen.

Kommunerne kunne have udpeget langt flere embedsmænd, men har altså "prioriteret en relativ stærk repræsentation fra det politiske niveau i handicaprådene" som det hedder i centrets statusberetning for 2006.

De næste mange års ligebehandlingsgevinst skal høstes i kommunerne, og her er handicaprådene er en afgørende brik.

"Forudsætningen for at høste den ligebehandlingsgevinst, som kommunalreformen åbner mulighed for, er i meget høj grad, at handicaprådene kommer til at fungere som handicappede borgeres lokale talerør. Et talerør, der gennem pres nedefra kan skabe opmærksomhed om handicappedes behov og kvalificere handicaprådenes rådgivning", hedder det i statusrapporten.

De nye råd betyder, at langt flere mennesker end tidligere er aktive i arbejdet for at fremme den handcappolitiske udvikling.

"Dermed er en række grundlæggede brikker lagt på plads i forhold til en udvikling, som i langt højere grad vil fokusere på den kommunale politik og praksis", konkluderer statusrapporten.

Det er for tidligt at sige, hvad rådene konkret vil beskæftige sig med, men centret vil løbende følge udviklingen og planlægger en undersøgelse, der går tættere på at afdække selve arbejdet i rådene.

"Vil rådene fokusere deres indsats på de aktuelle sager og høringer, eller vil de arbejde mere langsigtet med udviklingen af kommunens handicappolitiske indsats", lyder det spørgsmål, der skal findes svar på.

Politisk bredde

Centret har også undersøgt, om de kommunale repræsentanter opfylder kravet om at afspejle bredden i kommunen.

Især politikere fra det tekniske udvalg, social- og sundhedsudvalget og børn- og ungeudvalget er medlemmer af handicaprådet. Samme tendens går igen for de embedsmænd, der sidder i rådene.

Derimod er der relativt få politikere og embedsmænd med tilknytning til beskæftigelsesudvalget med i rådene. Det kan formentlig forklares med, at der findes lokale beskæftigelsesråd, hvor De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, er repræsenteret. Disse råd rådgiver kommunen om den beskæftigelsesmæssige indsats - også for mennesker med handicap.