Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Stadig flere forældre betaler for test af ordblindhed

Forældre bliver i stigende grad trætte af at vente på, at skolerne tester deres børn for ordblindhed. Derfor betaler de selv tusindvis af kroner for at få undersøgt deres børn uden om skolen. Men det fører ikke nødvendigvis til specialundervisning.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
17. maj 2010, kl. 12:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ordblindeinstituttet i Ballerup har gennem de seneste fire år oplevet en klar stigning i antallet af vejledende læseundersøgelser. Samme billede tegner Nyt Mod, der er etableret af to tidligere lærere på Kommunikationscentret i Hillerød.

Ordblindeinstituttet har foretaget 36 vejledende læseundersøgelser i år. 29 af dem mundede ud i, at barnet fik konstateret ordblindhed. Nyt Mod har testet 20 børn i år. 18 af dem fik konstateret ordblindhed.

Kun én af de 36 undersøgelser på Ordblindeinstituttet blev betalt af barnets skole.

"Det er ikke rart at sige til forældrene, at det koster 5.700 kroner. Det burde jo være kommunerne og ikke forældrene, der betaler," siger afdelingsleder Ulla Knudsen fra til Søndagsavisen.

KL: Forældrene søger en forklaring

At forældre selv betaler for at få testet deres børn, konstaterede forældrerådgivningen under forældreorganisationen Skole og Samfund allerede i 2006. Dengang sagde Solveig Gaarsmand fra Forældrerådgivningen til folkeskolen.dk, at det er brugerbetaling af bagvejen, fordi den hjælp forældrene oplever, at de får i skolen, er mangelfuld. I dag siger hun til Søndagsavisen, at forældrene skal vide, at selv om de betaler for en undersøgelse, er det ikke sikkert, at der bliver taget hensyn til det i systemet.

Hos KL understreger konsulent Jan Larsen fra børne- og kulturkontoret, at kommunerne selvfølgelig skal leve op til deres serviceniveau, hvis de har en fornemmelse af, at et barn er ordblindt. Men han mener samtidig, at de desperate forældre er billede på en uheldig tendens.

"Jeg tror, at det er en tendens, at forældre søger forklaringer. Mange fagfolk mener, at forældrene søger diagnoserne, for at de kan fralægge sig deres egen skyld", siger han til avisen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stadig flere forældre betaler for test af ordblindhed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS