Siden 2000 er andelen af elever i 10. klasse faldet støt fra 61,8 til 48,3 procent, når skoleåret 2008/09 går i gang til august. Tilsvarende er elevtallet på de gymnasiale uddannelser steget fra 25 til 34 procent, mens stigningen på erhvervsuddannelserne er vokset fra 10 til 12,7 procent.
Pigerne er i overtal
Godt 67.000 elever afslutter 9. klasse til sommer. Lidt flere end 32.000 af dem har valgt at fortsætte i
10. klasse, mens næsten lige så mange fortsætter på en ungdomsuddannelse.
I reelle tal begynder 12.785 elever i 10. klasse på en folkeskole eller et 10. klassescenter efter sommerferien. Mens 46 procent af drengene vælger 10. klasse, gælder det 50 procent af pigerne. Pigernes overvægt udgør 6.616 styk mod 6.169 drenge.
Lidt flere tager 10. klasse på en efterskole, nemlig 14.768. Også her er pigerne i overtal, nemlig 7.613 piger mod 7.55 drenge.
Resten af eleverne tager 10. klasse på en fri grundskole, en privatskole eller i andre skoleformer.
Der er regionale forskelle i de unges valg. I Region Hovedstaden vælger blot 40 procent af eleverne i 9. klasse at fortsætte i 10. klasse, mens Region Midtjylland ligger på 54 procent.
Piger søger gymnasiet
Blandt de elever, der forlader grundskolen, er der en væsentligt større andel drenge end piger, der søger erhvervsuddannelserne. Omvendt er det især piger, der søger de gymnasiale uddannelser.
På erhvervsuddannelserne vælger drengene især bygge og anlæg, mens pigernes foretrukne valg er de merkantile uddannelser samt sundhed, omsorg og pædagogik.
Læs mere via linket til højre.
Stadig færre fortsætter i 10. klasse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.