I Århus Kommune samarbejder PET allerede med de tre parter i SSP-samarbejdet. Formålet er at forhindre, at unge indvandrere bliver radikaliseret og planlægger terrorhandlinger. Og det er den ordning, Venstre nu vil udbrede til hele landet skriver Danske Kommuner.
Venstres forslag bliver dog mødt med skepsis af Linda Krüger Nielsen, som er SSP-konsulent i Gladsaxe Kommune og bestyrelsesmedlem i SSP-samrådet.
"Det er okay, at PET klæder frontpersonalet ude i klubberne på. Men man skal passe på, at vi ikke kommer til at mistænkeliggøre en masse unge og dermed skubbe dem væk og i retning af yderligere radikalisering", siger hun.
Ifølge Linda Krüger ville det skade SSP-ordningen, hvis de unge føler, at en henvendelse til SSP automatisk er en henvendelse til PET.
SSP skal samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.