7.000 spiller squash i 60 klubber i Danmark, og der er nok ikke tvivl om, at spillet på klub- og motionsplan har sin berettigede plads blandt de andre ketcherspil.
Om det egner sig i skolen er et andet spørgsmål, for der kræves relativt meget plads per spiller, og lokalekravene er ret specielle. Men efterhånden som der bygges flere squashbaner, øges mulighederne for, at også skolebørn kan prøve spillet.
Men det er i hård konkurrence med for eksempel badminton, når det gælder anvendelighed i sal og hal, og efterhånden vil mange sikkert mene, at der snart er aktiviteter nok i skoleidræt.
Hvis squash skal spilles i skolehaller og -sale, kræves der tillempede regler, og det er ikke den foreliggende bogs stærke side.
Den er særdeles grundig med mange beskrivelser af tekniske og taktiske forhold, trænings- og ernæringsforhold - og et lille afsnit om lege på squashbanen.
Idrætslærere, der har adgang til squashfaciliteter, kan hente ideer i bogen, der dog egner sig bedre til trænere og spillere.
Squash
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.