Sprudlende sprog til Grønland

Special-Pædagogisk Forlag i Herning har netop sendt et oplag af pjecen 'Lad sproget sprudle' til Grønland.

Den grønlandske udgave er en direkte oversættelse af den danske sprudlepjece med en enkelt undtagelse; en af illustrationerne er skiftet ud, så den har fået et grønlandsk motiv i stedet for et dansk.

I forlængelse af det grønlandske samarbejde udsendes senere en grønlandsk udgave af bogen ''SGLAJ' Skal vi lege' om udvikling af opmærksomhed over for sprog og lyd.