Sprogtest frustrerer københavnske børnehaveklasse-ledere

Sidste år blev omkring hvert femte københavnske børnehavebarn sprogvurderet. Testen viste, at flere end halvdelen, nemlig 655 børn, får behov for en målrettet sprogindsats ved skolestart til august i år. Heraf er 90 procent tosprogede børn, 43 procent piger og 57 procent drenge.

Med ønske om at støtte de sprogligt udfordrede skolestartere, har Børne- og Ungdomsforvaltningen i København reserveret pladser på i alt 40 modtagerskoler. Ansvaret for en opfølgende sprogtest i begyndelsen af skoleåret er herefter børnehaveklasseledernes.

Af de 655 sprogligt svage elever starter 286 på en modtagerskole til august. Ud af resten vælger en del at fortsætte i børnehaven, andre skal på specialskole, mens flere har valgt at gå privatskolevejen.

Københavnermodel 2.0 skeler ikke til etnicitet

'Vi mangler uddannelse'

På Lergravsparkens Skole på Amager, der er udpeget som modtagerskole, vækker kommunens gode intentioner bekymring. Børnehaveklasseleder på skolen Marianne Frost mener ikke, at det tre timers kursus, hun har modtaget, uddanner hende til at lave opfølgende sprogvurderinger, aflæse og bruge testens resultater.

"Jeg har svært ved at se, hvad jeg skal bruge det til. Da jeg blev uddannet, var test et fyord. Men jeg er også usikker på, hvad der så skal ske videre, når jeg har testens resultater. Hvad er det, jeg kan, som børnehaveklasselederne på de andre skoler ikke kan. Det ved jeg ikke, og det er der ingen, der kan fortælle mig", siger Marianne Frost, der også sidder i børnehaveklasselederforeningen i København. I september sidste år sprogvurderede hun for første gang sin 0. klasse efter de nye testbestemmelser.

"Vi fik at vide, at det tog omkring tyve minutter at teste hele klassen, men det er ikke fysisk muligt, at alle elever tager testen samtidig uden, at de kommer til at kigge ved hinanden. Så jeg delte klassen op, og hver gang tog det mindst en time. Jeg var svedt", fortæller Marianne Frost.

En ubelønnet opgave

Marianne Frosts kollega Pia Weise Pedersen fra Gasværksvejens Skole er også skeptisk over for de praktiske forhold omkring sprogscreeningerne. Hendes skole er ligeledes modtagerskole for sprogligt udfordrede skolestartere.

"Vi får ikke ekstra tid for at teste eleverne. Det er bare en opgave, der kommer oveni. En yderligere belastning. Desuden har vi ved skolestart, hvor eleverne ifølge kommunen skal testes, ingen forudsætning for at kende eleverne", siger børnehaveklasseleder Pia Weise Pedersen.

Talepædagogernes område

Tidligere var det talepædagogernes opgave at sprogvurdere skolestartere med mærkbare sproglige vanskeligheder, fortæller Pia Weise Pedersen. Hun mener, at den test, hun og hendes kolleger forventes at foretage i dag, er svær at overkomme både for hende som børnehaveklasseleder og for eleverne.

"Det er længe for en seksårig elev at sidde stille på en stol i en time, og der er meget arbejde forbundet med at skulle indtaste data og få forældrene til at gøre det samme", siger Pia Weise Pedersen.

Hun bemærker dog, at enkelte i børnehaveklasselederforeningen taler varmt for sprogvurderingen.

Marianne Frost kan også se fordele ved sprogvurderingen, hvis testen eksempelvis kunne afsløre, at en elev var ordblind, men det er ikke så enkelt. Hun er ked af, at sprogscreeningsprojektet ikke er kommet bedre fra start og efterspørger uddannelse i at aflæse testresultaterne.

Lovning på uddannelse

Annette Breinholt, der er udviklingskonsulent i afdelingen for Pædagogisk Faglighed under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, er ansvarlig for implementeringen af sprogtesten. Hun kender godt til den del af børnehaveklasselederne, der føler sig udfordret af det nye og obligatoriske testmateriale. Men hun kan berolige med, at der på det såkaldte sommeruniversitet til august bliver oprettet relevante kurser for børnehaveklasselederne.

"Jeg skal gøre, hvad jeg kan for at sikre, at de føler sig klædt på til at implementere og tolke testresultaterne herefter. Der vil altid være frustrationer forbundet med noget, man prøver for første gang", siger Annette Breinholt, der ikke mener, at det første usikre år er spildt.

Hun har selv været med til at udvælge testmaterialet og peger på, at det tager udgangspunkt i den seneste viden om sprogtilegnelse for et- og tosprogede elever.

Annette Breinholt vil med det samme tage kontakt til Københavns Lærerforening og børnehaveklasselederne for at informere om sommeruniversitetets kurser.

Aarhusiansk succes med sprogscreening