Sprogligt Set

Kolde hjerner

Dansk skole har i årtier søgt at fremme elevernes mulighed for at danne sig selvstændige meninger. Den selvstændige stillingtagen er interessant, hvis den hviler på kvalificeret grundlag. Rasmus Modsat er bare imod, og det overfladiske meningsmageri kan man overlade til døgnprædikanter.

Ingen formålsparagraf taler om common sense eller sund fornuft, men i virkeligheden er det noget ganske afgørende. Ikke mindst synspunkter fra eksaminerede eksperter har brug for et common sense-modspil. Da jeg læste om Søren Ventegodts undsigelse af barndommens betydning, dumpede han. Alt for meget taler imod synspunktet, både private og kliniske erfaringer, ligesom en omfattende forskning gør påstanden uinteressant.

Men også mere kvalificerede røster i tiden hævder, at troen på betydningen af de tidlige års oplevelser og erfaringer har fået sig et grundstød af den biologiske, genetiske forskning. Men også her siger min common sense: dumpet! Jeg er sikker på, at mange lærere kan bekræfte, at barnets vilkår i skole og hjem er af afgørende betydning. De genetiske anlæg afstikker nok rammerne for den senere tilværelse, men for alle børn, både de velfungerende og de andre, er det sociale og psykologiske klima af afgørende betydning for livsfornemmelse, selvsikkerhed, tryghed og appetit på tilværelsen.

Det genetiske synspunkt kan blive en bombe under den skole, vi har i dag. Hvorfor skulle den sociale opdragelse af børn og elever have høj prioritet i skolen, hvis alt var givet på forhånd? Hvorfor ikke sortere efter genetisk fastlagt indlæringskapacitet?

De kolde hjerner forstår ikke så meget. Og hvis man ikke kan så meget, så vil man det, man kan hele tiden. Måle og veje. Men vi andre er ikke bare bløde humanister, vi har også common sense.

Professor Higgins