Sproglærerformand: Svært at holde kurser efter lockout

Antallet af personlige medlemskaber falder, mens antallet af institutionsmedlemskaber stiger. Det fortæller formand for Sproglærerforeningen Rita Mogensen, som derfor vil komme ind på problemet i sin mundtlige beretning til foreningens kommende generalforsamling.

"I stedet for at lærerne selv betaler for at være medlem, er det nu i flere tilfælde deres skole, som er medlem. Vi kan se, at lærerne er blevet mere tilbageholdende over for at betale for et kursus efter lockouten. For man tager ikke på kursus i sin fritid efter lockouten", fortæller Rita Mogensen.

Det betyder, at sproglærerne i stedet må nøjes med de fælles kurser, som deres skoleleder udvælger til dem. Rita Mogensen mener, at mange lærere gerne vil på faglige kurser, men skolerne prioriterer ikke at afsætte tid og penge til dette.

Sproglærerforeningen: Flere sprogtimer på skemaet

"Jeg tror dels, det er fordi, det er svært at overkomme, når man skal være så meget på skolen, men jeg tror også, at det er en protest mod arbejdsforholdene. Så man vil ikke bruge sin fritid på at tage på kursus. Det gør, at det er svært at få kurserne til at blive til noget", vurderer hun.

Begrænset viden om effekten af tidligsprogstart

Den 2. april samles Sproglærerforeningen til årets generalforsamling, eller det som foreningen kalder for et landskursus. Hun mener, at sprogfagene står styrket under reformen ved, at sprogene introduceres tidligere for eleverne, da undersøgelser viser, at eleverne får en bedre udtale, og at eleverne bliver gladere for at lære sprog. Men om eleverne i sidste ende blive bedre sprogbrugere, ved vi endnu ikke, fortæller hun.

"Vi ser meget gerne, at eleverne får flere timer i sprog. Når eleverne kun har en time om ugen i begynderundervisningen, kan de have svært ved at huske, hvad de lærte sidste gang, og der kan tit gå flere uger mellem timerne ved ferier og emneuger. Nogle skoler løser dette ved at samle engelsktimerne i anden halvdel af første klasse, og så give eleverne to lektioner om ugen", siger hun.

Sprogene står kun stærkt i folkeskolen

Rita Mogensen kan samtidig berette om, at nogle tysk- og fransklærere i de ældste klasser har svært ved at nå at gøre eleverne klar til afgangsprøverne, når eleverne efter reformen har én lektion mindre i 8.-9. klasse. Men det er et problem, hun håber vil udligne sig, når de elever, som er startet med sprogene i 5. klasse, kommer op i de ældste klasser.

Overordnet glæder hun sig over, at sprogfagene generelt står styrket i folkeskolen, men når hun kigger videre i uddannelsessystemet, ser det anderledes trist ud, mener hun.

"CBS har lukket syv sproglinjer, Københavns Universitet og Roskilde Universitet har også lukket sprog ned. Så på længere sigt ser det ikke særligt positivt ud i forhold til sprogene. Det er kun i folkeskolen, at det er blevet styrket. Sprogfagene lukker, når regeringen kræver besparelser på uddannelserne, fordi holdene ofte er små og derfor dyrere. Det går ikke. Jeg synes, at man politisk må gå ind og sikre, at vi i Danmark sikrer sprogfagene på de videregående uddannelser".