Sprog lever ved forbud

Tredjegenerationsindvandrere møder op i folkeskolen med så dårlige danskkundskaber, at de skal i modtageklasse.

En række kommunalpolitikere har rejst forslag om forskellige indgreb. Det er blevet foreslået at sprede indvandrere, så der ikke er så store koncentrationer i enkelte boligområder og skoledistrikter, og indskrænke retten til modersmålsundervisning.

- Alle erfaringer viser, at med mere god modersmålsundervisning, der er tilrettelagt i et tæt samarbejde med de almindelige lærere, jo bedre klarer børnene sig i alle fag, siger lektor Jørgen Gimbel fra Danmarks Lærerhøjskole. Jørgen Gimbel underviser i det nye folkeskolefag 'Dansk som andetsprog'

- Faktisk opnår de politikere, der forsøger at fremme integrationen med tvangsforanstaltninger som tvungen spredning af bestemte indvandrergrupper eller begrænsninger i retten til modersmålsundervisning, i virkeligheden kun, at indvandrerne er meget mindre tilbøjelige til at lade sig integrere.

- Det er en gammel sandhed, at den mest effektive måde at få et minoritetssprog til at overleve på er at forbyde det. Det er sådan, at jo mere åbent og tillidsfuldt et forhold er, jo bedre resultater kommer der ud af det, siger Jørgen Gimbel.

Forskellige traditioner

Hidtil har det været antaget, at i løbet af tre generationer ville indvandrere være integrerede i det danske samfund, og så ville det ikke være nødvendigt med særlige foranstaltninger.

Men der er mange årsager til det manglende danske sprog. En er, at mange indvandrere foretrækker ægtefæller fra deres egen kulturkreds og gifter sig med landsmænd. Det betyder så, at den ene af forældrene ikke taler dansk, og så lærer barnet ikke dansk hjemmefra.

Om det så er nogen katastrofe, er en anden sag. Fremmedsprogskonsulent Niels Poulsen fra Værebro Skole i Bagsværd siger, at hvis forældrene sørger for at bruge modersmålet i hjemmet, og barnet kommer ud blandt danske børn, så kan skolen ikke forlange mere.

Skolekonsulent Anne Froberg fra Aalborg tilføjer, at det ikke er noget problem at lære tosprogede børn at tale dansk, hvis deres udvikling er aldersvarende. Og det drejer sig ikke bare om den sproglige udvikling, men også den emotionelle, motoriske og cognitive (evnen til problemløsning).

Her er problemet så, at de fleste indvandrere kommer fra lande med en undervisnings- og opdragelsestradition, der er forskellig fra den danske, og derfor støder det danske skolevæsens forventninger tit sammen med forældrenes forventninger om, hvad skolen kan og skal.

En anden årsag til, at det ikke er gået som forventet, er, at de fleste teorier om integration bygger på erfaringer fra før informationsteknologiens gennembrud. Efterkommerne af de danskere, der rejste til USA ved århundredeskiftet, har alle den amerikanske variant af engelsk som modersmål i dag, ligesom ingen efterkommere af de såkaldte 'roepolakker', der kom til Lolland i starten af dette århundrede, taler polsk i dag.

Men i dag kan man se fjernsyn og læse dagsaktuelle aviser på snart sagt hvilket som helst sprog, næsten uanset hvor i verden man befinder sig, og man kan tage flyveren hjem på ferie for et overkommeligt beløb.

Forklaringer mangler

Et andet problem, som både Niels Poulsen og Bashy Quraishy, der er redaktør for tidsskriftet Etnica og næstformand for Rådet for etniske minoriteter peger på, er, at politikerne aldrig har været særligt gode til at forklare befolkningen, hvad konsekvenserne af indvandringen var.

I mange år troede både politikere og den danske befolkning, at der var tale om gæstearbejdere, der kunne sendes hjem, hvis man ikke havde brug for dem længere.

Men i dag er gæstearbejderne indvandrere, og der er ikke ret mange, der har planer om at flytte tilbage til Tyrkiet eller Pakistan.

- Politikerne bliver nødt til at forklare befolkningen, at der sat på spidsen kun er to muligheder: Enten skyder vi dem, eller også må vi lære at leve med dem, siger Niels Poulsen.

- Vi kan sådan set gøre, hvad vi vil, uden at det hjælper noget, hvis der ikke er arbejde til de unge tosprogede efter skolen. Hvorfor skulle de gøre en indsats for at blive en del af det danske samfund, hvis samfundet ikke har brug for dem? spørger han.