Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Spredning af tosprogede fører ikke til studentereksamen

I både København og Århus vil politikere sprede tosprogede elever ud på flere skoler. Men det giver ikke i sig selv bedre læring, advarer professor Anne Holmen fra DPU.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
9. marts 2006, kl. 13:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Nogle politikere tror, at hvis bare børnene kommer til at gå i skole med etsprogede børn, så skal de nok få studentereksamen. Men hverken en samling eller en fordeling af elever virker i sig selv. Der skal følges op med efteruddannelse af lærerne, indkøb af relevante bøger og ansættelse af tosprogede lærere", siger Anne Holmen, der i går talte om betydningen af sprog og forforståelse for gode skolekundskaber på en konference om modersmålsundervisning.

"Man skal påvirke det pædagogiske miljø, herunder sproget. Det handler både om undervisning i børnenes modersmål, dansk som andet sprog, didaktik og metoder i undervisningen. Og om at skolen er så rummelig, at den kan tage imod de her børn og deres forældre", siger Anne Holmen.

Det er vigtigt at fordele børnene hen til noget - og ikke væk fra noget.

"Jeg er bange for, at Århus er ved at gøre det sidste, fordi kommunen bruger en sprogtest til at tvinge eleverne væk fra deres distriktsskole. I København skal det være frivilligt for barnet og dets forældre at vælge en anden skole. Til gengæld tvinger man skolerne til at tage godt imod dem. På den måde pålægger man modtageskolen at gøre det bedre end distriktsskolen".

I Odense har Dansk Folkeparti netop foreslået at lave særlige indslusningsskoler for børn, der ikke kan bestå en sprogtest. Det kan være en god ide, mener Anne Holmen. Alligevel advarer hun.

"Der er altid brug for indskolingsordninger. Man kan så diskutere, om det skal være en hel skole, en klasse eller et hold. En hel skole risikerer at blive en sovepude. At man skaber en etnisk specialskole for børn, som ingen andre vil have. Alternativet er, at man udvikler den almene skole til at kunne rumme tosprogede elever", siger Anne Holmen.

Ifølge professoren betyder det blandt andet, at alle lærere kender til at undervise tosprogede elever, at eleverne kan få undervisning på deres modersmål, og at der er lærere på skolen, som kan koble elevernes sprog og skolens fag.

"Man skal både bruge modersmålsundervisning som et redskab til at lære børnene at læse og til at undervise dem i andre fag. Sverige er god til at løfte sine tosprogede elever. Her tilrettelægger lærerne særlige, individuelle forløb for børnene i klassen suppleret med aktiviteter, hvor de bruger deres modersmål", siger Anne Holmen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Spredning af tosprogede fører ikke til studentereksamen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS