Spræng fagstrukturen i luften

Vi vil gerne sætte den litterære kvalitet i vores skolebøger i højsædet, men vi har svært ved at gøre det, fordi vi ved fandme ikke, hvad vi skal skrive om'.

Siger Egon Schmidt - den måske mægtigste mand i dansk produktion af undervisningsmidler gennem tre årtier, direktør for Gyldendal Uddannelse, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler (BFU), formand for Forlæggerforeningens Skolebogssektion og formand for Fonden Undervisningsinformation (FUI).

'Vi kan ikke lade lærerne bruge deres sprog og deres indre evner til at skrive en god lærebog, når vi ikke ved, hvad den skal handle om', uddyber Egon Schmidt.

Han takker af nu, går på pension, 67 år, men hans berømte engagement og rå charme brænder stadig igennem røgtågerne fra den billige cerut på hjørnekontoret, der ikke er et direktørkontor i klassisk ophøjet, afsondret maghoni-forstand, men et skrammet, centralt placeret gennemgangslokale, hvor det er nemt at komme ind til chefen med sine gode ideer.

Debatten, der blev væk

Forlagsmanden efterlyser en debat om indholdet. Skolefagenes konkrete indhold. Debatten har for længe handlet om teknologi og pædagogisk metode, om informations- og kommunikationsteknologi og evaluering, undervisningsdifferentiering og ansvar for egen læring.

'Man taler i øjeblikket om form - teknologi og pædagogik - og det er ganske glimrende, men der er et stort behov for en gennemgribende debat om indhold - hvad skal skolen lære børnene? Hvilken faglig grundviden skal de have, når Internettet, som er en videnopsøgningsmaskine, bliver vidt udbredt?'

'Den debat kan jeg ikke få øje på i øjeblikket, jeg har ikke kunnet få øje på den i temmlig lang tid. 'Folkeskolen år 2000' handler kun om de der andre ting, ikke om indholdet overhovedet'.

Spørgsmålet er, siger Egon Schmidt, 'om der ikke er behov for at sprænge den fagstruktur, vi har i dag, i luften, samle det op igen og sætte det sammen på en anden måde'.

Den forhenværende fysiklærer mener, at fag som dansk, biologi og geografi er forældede.

'Dansk er i virkeligheden to fag, sprog og litteratur og kultur, og biologi i dag - det er alt muligt mellem himmel og jord, som man putter ind under én hat, som man kalder biologi'.

'Geografi er også noget meget anderledes, end det var i gamle dage, hvor vi skulle lære om beliggenhed, størrelse, grænser, kyst, overflade, vandløb og søer. Klima, plantevækst, dyreliv. Det var sådan en remse, vi havde på seminariet i gamle dage. Det var det, man skulle lære'.

Undervisningen er vilkårlig

Læseplanernes indholdsbeskrivelser er for upræcise, mener Egon Schmidt.

'Det bliver meget sporadisk, hvad man lærer børnene. Det er sådan et skud her og der. Spredehagl. For eksempel historie - dér lærer man om vikingetiden og middelalderen og anden verdenskrig. I tilfældig rækkefølge'.

'Børnene har ingen idé om, hvor de forskellige perioder ligger i det historiske forløb. Jeg kan godt tro, at der kan være børn, der går gennem skoletiden og tror, at vikingetiden kommer efter første verdenskrig'.

Denne vilkårlighed gør livet besværligt for producenterne.

'Vi er meget interesseret i at kunne fortælle nogle gode historier, men vi skal vide, hvad de skal handle om'.

Selv har Egon Schmidt planer om at skrive de danske lærebøgers historie og Gyldendals historie. Han fortsætter desuden som formand for FUI, som han selv har været med til at oprette, som formand for kontraktudvalget i Forlæggerforeningen, og han beholder sine udvalgsposter i Copydan.

Skolebogssektionen i Forlæggerforeningen bliver nedlagt, direktør for forlaget Malling Beck, Lars Tindholdt, bliver ny formand for BFU, og chefredaktør Ken Barnewits bliver forfremmet til direktør for Gyldendal Uddannelse.