Sport og krop

Kan du gå på line, eller er du mere til bjergbestigning? Kan du skyde hårdere eller mere præcist end Brian Laudrup? Kan du hoppe højere end en kænguru eller længere end en frø? Hvad er dit kondital eller din fedtprocent? Svarene på disse spørgsmål kan man finde ved at besøge udstillingen 'Sport og Krop!', der finder sted på Experimentarium i København fra den 4. september til 28. november. Udstillingen rummer mere end 35 aktiviteter, der giver både børn og voksne lejlighed til at udforske kroppens muligheder og begrænsninger. Yderligere information på telefon 3927 3333.