Sporjagt - Børn & billeder

"Det at fortælle historier er en af de vigtigste måder, mennesker har til at holde sammen på sig selv på". Sitet åbnes med recitationen af en af fortællekunstens mestre, Paul Auster. Citatet får kunstpædagog Ole Lambertsen til at reflektere over begivenheder i eget liv. Med dette anslag har jeg allerede bygget en forventning om noget stort op. Men hvorfor sker der ikke noget?

Der er 11 videoer af en samlet varighed på 113 minutter. Jeg savner showing, not telling. Ideen udnytter ikke mediet, idet den faste kameraindstilling gør min krop rastløs og får mig til at ville foretage mig et eller andet, som kameraet kunne have gjort eller i det mindste ham, der taler.

I pressemeddelelsen står, at svage læsere kan få ". alternative kilder til inspiration og faglig viden". Her bliver jeg i tvivl - hvem er denne side til? Er det fagligt svage læsere eller lærere, pædagoger og kunstnere, som arbejder med at formidle billedkunst til børn?

Intentionen om at lave en digital platform, der hverken kræver dyrt indmeldingsgebyr eller koder, men er offentligt tilgængelig, kan jeg godt lide. Jeg ville dog have foretrukket en radiomontage eller en lydfil til download. Jeg får ingen inspiration og ingen indre billeder.

Bedre er de tre værkstedsfilm, der findes på sitet som en slags ekstramateriale. Især den med skotøjsæsken, der bliver brugt som kikkassse, kan jeg godt lide.

Hvordan projektet har fået støtte fra Undervisningsministeriets tipsmidler til læremiddeludvikling, er mig en gåde.