I et §20-spørgsmål, der skal besvares i løbet af en uge, henviser Frank Dahlgaard til en artikel i Jyllands-Posten 17. juni 2001 om en vejledning fra Danmarks Lærerforening til tillidsfolk på skolerne, hvori man skriver, at én procent af eleverne i de normale skoleklasser er så urolige, at de burde ud af klasserne, fordi undervisningen og det psykiske arbejdsmiljø lider under de adfærdsvanskelige børns tilstedeværelse.
Frank Dahlgaard henviser til undersøgelse, som Undervisningsministeriet foretog i 1996/97 efter en folketingsdebat i januar 1996 om adfærdsvanskelige elever, som Frank Dahlgaard som konservativ uddannelsesordfører tog initiativ til trods modstand hos sine daværende partifæller.
I undersøgelsen anbefalede lærerne, at 1 procent af eleverne blev overført til specialundervisning, oplyser Frank Dahlgaard, der i et konservativt folkeskoleoplæg har været med til at afsætte 2 mia. kr. til specialundervisning af stærkt forstyrrende børn.
"Folkeskolens største problem dengang - og stadig væk - var mange mangel på disciplin, uro og ballade i klasserne, som gør, at de svage elever ikke får en jordisk chance for at koncentrere sig", siger Frank Dahlgaard til Folkeskolen.dk.
Han glæder sig over, at den erkendelse er nået frem til DLF.
Han henviser også til de foreløbige resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse om arbejdsmiljø på skoler.
Spørgsmål til minister om adfærdsvanskelige børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.