Spøgelsesjægeren Ossie

Forventer man en bloddryppende gyserhistorie, så bliver man grundigt snydt. Og dog. For bogen har kirkegårde, mystik og skeletter i skabet, men uhyggen ligger i virkelighedens mobberi i stedet for i det overnaturlige. Hovedpersonen Ossie er en rigtig Gummi-Tarzan-helt. Han er tyk, har ingen far, ingen venner, glor skrækfilm, mens moren er på natarbejde, og forsøger af al magt at gøre sig usynlig for de hårde drenges mobbebande i skolen. Men han har en tosset bedstemor, som egentlig er en oldemor, og så kan han synge. Ossie får i løbet af bogen venner og lærer lidt om, hvilke ting i livet man behøver at være bange for. Men bogen er på ingen måde en klassisk 'nørd får venner-bog'. Den handler også om glæden ved at gøre noget, man er rigtig god til, om tilgivelse og gamle minder, om at være bange og om en tyv, der gemmer sig på kirkegården. Trods de mange temaer fungerer bogen fint. Den er absolut velskrevet og udmærket oversat, og de mange tråde bliver bundet fint sammen hen ad vejen. Allerbedst er de småting, der kun bliver nævnt som en sidebemærkning: traditionen for uægte børn i familien, at Ossie faktisk er mulat og hans ven kineser og meget andet, der indgår som naturlige meningsdannere for læseren. En helt igennem fin bog for de lidt større børn.