”Spiselig” reform-finansiering i Roskilde

Lærerne i Roskilde skal med skolereformen udvide deres årlige undervisningstid fra 670 til 710 undervisningstimer. Altså en stigning på 40 klokketimer eller en time mere per uge. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF har udsendt, efter de har indgået en aftale om finansieringen af folkeskolereformen.

Men det betyder også, at der bliver brug for færre medarbejdere til at dække den forøgede åbningstid. Og de resurser, kommunen sparer herved, medgår til at gennemføre folkeskolereformen. Der bliver dog i høj grad brug for pædagogernes særlige kvalifikationer i den understøttende undervisning i skolerne, hvor de blandt andet skal være med til at udvikle elevernes parathed til at lære og deres sociale evner, motivation og trivsel. Målet er, at eleverne får mere ud af den faglige undervisning. Vores afsæt er, at der skal være lige mange lærere og pædagoger til at gennemføre den understøttende undervisning, så de ved fælles indsats bidrager til målsætningen om at løfte elevernes kompetencer, så alle bliver så dygtige som de har mulighed for," skriver partierne i en pressemeddelelse ifølge Lokalavisen.

Skolereform kan føre til massive besparelser i Kolding

14 dages arbejde Roskilde Lærerforening anerkender, at kommunen kun har valgt at hæve undervisningstallet i fagtimerne med 40 timer per lærer i stedet for de 80, som KL anbefaler.

"Det er spiseligt, men 40 timers ekstra undervisning svarer altså til 14 dages ekstra arbejde, medmindre man prioriterer det på en ny måde", siger formand Peter Hansen til folkeskolen.dk. Han fortæller desuden, at de i kredsen regner på, hvor mange ekstra timer den understøttende undervisning kommer til at udløse for den enkelte lærer. Den samlede mængde understøttende undervisning, svarer til 50 lærerstillinger, hvor lærerne hver især står for 930 timers understøttende undervisning per år. Det svarer ifølge Peter Hansen til 31 lektioner om ugen.

Roskilde Lærerforening har bidt mærke i, at undervisningsminister Christine Antorini har sagt, at man selv må finde ud af, hvad der ikke skal gøres, når der skal undervises mere.

"Det er ikke holdbart, hvis politikerne mener, vi 'bare skal fikse det'. Politikerne skal være klare over, at det betyder omprioriteringer, og hvis der bliver det, vil vi gerne gå med til bordet og finde ud af, hvordan vi opnår målet om at leve op til rammerne og samtidig lykkes med et ordentligt arbejdsmiljø", siger Peter Hansen.

Sådan er ansvaret ved fejlberegninger i skolereform-økonomien