Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser, at der bliver sparet på midlerne til specialundervisningen, men på skoleledernes kontorer er virkeligheden en anden. For Sorgenfriskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune har nedskæringer været et årlig tilbagevendende fænomen.
"Vi bliver skåret en gang sammen med de almindelige folkeskoler, og så bliver vi skåret en gang mere, fordi vi er specialskole", siger skoleleder Ole Hur Jørgensen til Skoleledernyt.
Politikerne definerer behovet
Formanden for kommunens børneudvalg, Sofia Osmani (K), afviser, at specialområdet har været underlagt større besparelser end andre områder.
"Der er måske ikke de samme resurser til den enkelte som tidligere, men udgangspunktet var meget højt, så vi har stadig et fornuftigt tilbud, der ligger over gennemsnittet," siger Sofia Osmani.
Den vurdering deler Ole Hur Jørgensen ikke, og han bakkes op af formanden for den lokale afdeling af Skolelederne, Jørgen Reedtz, der selv leder Heldagsskolen Fuglsanggård.
"Hele specialområdet har været igennem en omstrukturering ud fra en overordnede filosofi om, at skoledriften ikke må koste mere, end den gør nu. Så hvis nogle skal have mere, skal andre have mindre. På den måde definerer man fra politisk side, hvor mange der skal have specialundervisning. Det er meget problematisk", siger Jørgen Reedtz.
Skole inviterer til paneldebat
Specialskolernes vilkår skal på programmet i forbindelse med kommunalvalget, mener Ole Hur Jørgensen.
"Det er et meget stort tema for mig, at politikerne får et klart overblik over konsekvenserne ved de her besparelser. Det er desværre lykkedes KL at overbevise folk om, at den hidtidige specialundervisning er for dyr", siger han til Skoleledernyt.
Den 3. november lægger Sorgenfriskolen lokaler til et vælgermøde, hvor udvalgte politikere er inviteret til paneldebat.
Også en del af valgkampen i Rudersdal
Hos naboen Rudersdal Kommune prøver de konservatives spidskandidat Birgitte Schjerning Povlsen også at drage specialundervisningen ind i valgkampen.
"Vi er blevet opmærksomme på, at mange forældre er utilfredse med det faglige niveau i specialundervisningen, og vi synes, at skolerne står i en urimelig situation, når de skal prioritere indsatsen mellem normalundervisning og specialundervisning. Det skaber en konkurrence mellem de to områder, som ofte vil falde ud til fordel for normalundervisningen", siger Birgitte Scherning i et valginterview med Rudersdal Avis Weekend
Hun er medlem af børne- og skoleudvalget og ønsker en stærkere central styring af specialundervisningen, og at flere lærere får en specialpædagogisk uddannelse.
"Når vi diskuterer dette emne, er det altid økonomien, der dominerer. Men det er indholdet, der er interessant. Derfor skal vi finde ud af, hvad det er for principper, der skal være styrende, og hvilken kvalitet vi ønsker. Derfor ønsker vi at rette lyset mod specialundervisningen", siger Birgitte Schjerning.
Cirka 260 børn i Rudersdal får specialundervisning. For omkring 200 af dem foregår undervisningen i kommunens eget regi.
Specialskoler vil drages ind i valgkampen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.