Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Specialpædagogiske kompetencer fylder godt hos de nye læringskonsulenter

Når skoler får en læringskonsulent fra Undervisningsministeriet på besøg, er der pæn sandsynlighed for, at vedkommende har en eller anden form for specialpædagogisk kompetence med i baggagen. Knap hver anden af de 58 medarbejdere, som ministeriet præsenterer på sin hjemmeside, har en fortid på specialområdet.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
14. marts 2014, kl. 11:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Læringskonsulenterne er erfarne lærere, pædagoger, skoleledere og kommunale medarbejdere, som skal hjælpe kommuner og skoler med at indføre elementerne i folkeskolereformen. Deres kompetencer spænder over et bredt felt, men en gennemgang af deres faglige profiler på Undervisningsministeriets hjemmeside viser, at 26 af dem har erfaring fra det specialiserede område.

Præsentation af konsulenterne på uvm.dk

Her er dine nye læringskonsulenter

Eksempler på læringskonsulenter med specialpædagogisk erfaring

Det er Bente Sloth et eksempel på. Som lærer har hun arbejdet i såvel normal- som specialområdet, og hun har været talesprogslærer og talepædagog i daginstitutioner i regi af PPR. Desuden har hun tidligere været pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, hvor hun blandt andet arbejdede med inklusion og var leder af et projekt med udsatte børn. I dag er hun pædagogisk konsulent i Varde Kommune ved siden af jobbet som læringskonsulent.

Også Lene Zacharias og Rasmus Frederiksen har undervist på både folkeskoler og specialskoler.

Timer med ordblinde og speciale i dansk som andetsprog

Dorte Maria Buhl Sandahl underviser i engelsk og fransk på Vedbæk Skole, og har også erfaring med specialtimer for blandt andre ordblinde og elever med ADHD.

Ministeriet: læringskonsulenter er ikke kun til lærerne

Karin Horsted Berg har været vejleder i dansk som andetsprog og havde i sit studie til cand.pæd. i generel pædagogik fokus på etniske minoritetselevers vilkår i folkeskolen, mens Trine Nobelius er cand.mag. i audiologopædi med speciale i læsning. Hun er lektor på Professionshøjskolen UCC og har tidligere været ansat i Videnscenter for Specialpædagogik i CVU København & Nordsjælland.

Ikke et kriterie for at blive ansat som læringskonsulent

Der er flere eksempler på læringskonsulenter med specialpædagogiske kompetencer af den ene eller anden art. En del af dem har hidtil været ansat som udgående konsulenter i ministeriets enhed for inklusionsudvikling og har således et særligt kendskab til dette felt.

"Inklusion er et af vores seks vejledningsområder, og derfor er enheden i inklusionsudvikling blevet en del af korpset af læringskonsulenter. Samtidig har vi ansat 25 nye læringskonsulenter, men det har ikke været et særskilt ansættelseskriterie, at folk skulle have arbejdet på en specialskole", siger kontorchef Anders Andersen fra Center for Udvikling af Folkeskolen.

Specialpædagogik går hånd i hånd med andre kompetencer

Anders Andersen er godt tilfreds med, at de specialpædagogiske kompetencer fylder godt i korpset.

"Vi har både fokus på de specielle indsatser ude på skolerne og på, at lærerne er opmærksomme på at skabe stærke fællesskaber, som understøtter alle børns læring. Derfor går det hånd i hånd, at en læringskonsulent med speciale i for eksempel udeskole også har undervist på en specialskole", siger kontorchefen.

Specialskoler kan også få vejledning

Ud over inklusion tilbyder læringskonsulenterne vejledning i skoleledelse og målstyring, udvikling af undervisning og læring, en længere og mere varieret skoledag, indsatsen for tosprogede og i fagene.

Fagkonsulenter bliver erstattet af læringskonsulenter

Det kan enten ske i et etårigt vejledningsforløb eller som generel vejledning i mindre målestok.

"Det etårige vejledningsforløb omfatter de mange elementer, der ligger i folkeskolereformen. Systemetisk arbejde med læringsmål, undervisningsdifferentiering, skoleledelse, trivsel og organisering af en længere og mere varieret skoledag er bare nogle af de temaer, vi vil vejlede i. Der kan sagtens være en kommune, som vælger, at en specialskole skal indgå i et vejledningsforløb. Herudover er den generelle vejledning et tilbud til både folkeskoler og specialskoler", siger Anders Andersen.

Læs mere om, hvem læringskonsulenterne er, via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Specialpædagogiske kompetencer fylder godt hos de nye læringskonsulenter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS