Til hverdag gør Heidi Madsen og Jens Jakob Albers, hvad de kan for at begrænse sanseindtrykkene for deres elever. De underviser begge elever med autisme og er ekstra varsomme med, hvordan de går til julemåneden i deres klasser.
”Generelt er julen en svær tid for eleverne, fordi der er så meget forandring i hverdagen med jul, jul, jul i butikker og mange andre steder. Bare det at have en kalender derhjemme er anderledes. Julen er ekstremt overstimulerende for eleverne,” siger Heidi Madsen, som er lærer for en 1.-klasse med otte drenge på Pindstrupskolen i Syddjurs Kommune. Klassen består af elever med autisme, ADHD og andre udfordringer.
Jens Jakob Albers har en udskolingsklasse med ni normalt begavede elever med autisme på Vigersted Skole ved Ringsted.
”Vi har ikke plakater på væggene til hverdag, for det bliver eleverne forstyrret af. Så i december har vi enten meget lidt julepynt eller slet ikke noget. Vi kan for eksempel pynte ydersiden af døren ind til klassen, så vi holder julen ude på gangen, når vi har undervisning,” fortæller han.
Elever kan vælge julehistorien til og fra
Julen sætter lidt præg på Heidi Madsens 1.-klasse.
”Vi har ugens sang året rundt. Den er tit årstidsbestemt, og i december er det selvfølgelig julesange.”
Når eleverne spiser, læser Heidi Madsen en julehistorie på cirka ti minutter højt. Det er valgfrit for eleverne at høre den. Hvis ikke de ville være med, kan de gå ind i deres eget rum.
”Nogle elever går fra, fordi de ikke kan rumme julen. Samtidig kræver det meget af dem at være sammen, for de trigger let hinanden, for eksempel hvis én trommer med en negl i bordet. Den slags lyde kan de andre ikke sortere fra. Derfor er eleverne på overarbejde, når alle er sammen, men de skal lære det, og de øver sig, når de hører julehistorie.”
I december slutter Heidi Madsen dagens undervisning af med at vise et afsnit af en julekalender.
”I år har jeg valgt Sebastians Jul, fordi det er en stille og rolig serie,” siger hun og tilføjer, at udsendelserne også er et tilvalg for eleverne.
December er ikke altid lig med julekalender
Nogle år ser Jens Jakob Albers’ elever julekalender, andre gange gør de ikke.
”At se julekalender lyder relativt harmløst, men det kan være ubehageligt for vores elever at se film, fordi der er masser af sanseindtryk. De kan også krumme tæer over, at skuespillerne spille roller, som de ikke har i virkeligheden.”
Jens Jakob Albers vurderer ud fra den enkelte klasse, om der skal en julekalender på programmet.
”Nogle klasser er meget sociale, mens andre er meget lidt sociale. Så om vi ser julekalender, afhænger af klassen, og hvad eleverne har lyst til.”
Normalt tager han en samtale med klassen, men i år har han ikke spillet bolden op til at se julekalender, fordi hans elever er meget forskellige.
”Nogle vil hygge sig med en voksenjulekalender, andre vil slet ikke se julekalender, og andre igen foretrækker en mere børnevenlig udgave. Så vi kan ikke finde én, de fleste synes er fed,” siger Jens Jakob Albers.
Julepynt pilles hurtigt ned igen
Udskolingsklassen på Vigersted Skole holder en enkelt julehyggedag i løbet af december, og den bliver skemalagt i god tid, så eleverne er forberedte på, hvad der skal ske.
”Jeg rammesætter og skemalægger julen, så eleverne ved, hvornår de skal julehygge. Vi kan godt hænge appelsiner med nelliker op, men lugten kan forstyrrer eleverne, hvis de stadig hænger der, når vi har matematik. Det samme gælder, hvis julestjerner dingler ned fra loftet. Derfor piller vi det hele ned, når vi er færdige med at julehygge,” fortæller Jens Jakob Albers.
Heidi Madsen pynter med det, eleverne laver i billedkunst og krea om eftermiddagen. Men de har ikke kalendergaver og trækker heller ikke en nisse til at få med hjem.
”Som alle andre børn er mine elever spændte på julen, men nogle af dem kan slet ikke vente på at få gaver, og de kan heller ikke klare overraskelsen ved, hvad der mon er i pakken. Det kan være svært for dem at håndtere. Derfor pakker nogle børn deres gave ind sammen med forældrene så de ved, at de får en bil. Det er dog et fåtal, som skal vide alt,” siger hun.
Eleverne kan få hjælp til at købe julegaver
Jens Jakob Albers arrangerer gerne en juleshoppetur for sine elever, så de kan købe julegaver til deres forældre og søskende.
”Det kan være svært for dem at planlægge det selv, for der er mange ubekendte: Hvad skal de give, og hvor kan de købe det? Det hjælper vi dem med. Vi spillede bolden op til eleverne i sidste uge og har givet dem tid til at tænke over, om de vil have vores hjælp. Så kan den enkelte sige ja eller nej,” siger han.
Hver mandag sætter Heidi Madsen et piktogram på skemaet, som illustrerer, at eleverne skal arbejde med et bestemt emne. I december byder det på juleaktiviteter.
”Det kan være, at vi skal bage eller klippeklistre. Det vil eleverne rigtig gerne, men vi holder det i den struktur, vi har i klassen. Derfor skiftes de til at bage to og to, mens de andre arbejder med kendt undervisningen i deres rum eller sidder med et pausespil, for det kan være uoverskueligt og stressende for dem at være sammen på en gang, for eksempel i forhold til lyde,” siger Heidi Madsen.
Nødvendigt at tilpasse kravene
På Pindstrupskolen arbejder lærere og pædagoger med elevernes følelser og selvregulering igennem hele skoleåret, men det er svært i julen.
”December er helt klart den måned, hvor vi ikke stiller store krav til eleverne om at være i samme rum hele tiden, for de har konstant antennerne ude. Derfor skal der ikke meget til for at udløse en nedsmeltning, eller at de trækker sig,” siger Heidi Madsen.
Jerns Jakob Albers svækker ikke på sine faglige krav i december. For julen fylder ikke så meget i hverdagen for fjortenårige som for børn i indskolingen.
”Jeg laver ikke meget, som handler om jul i min undervisning, så den ligner meget hverdagen. Men hvis en elev har været til julefrokost i familien i weekenden, har han ikke så meget energi mandag-tirsdag, og så nedjusterer jeg kravene. Sådan er det også, hvis eleverne har været til et arrangement på andre tider af året,” siger han.
Det vil være unaturligt at forbigå julen
Hvis Jens Jakob Albers troppede op med et julehyggeshow uden at advare eleverne, ville nogle nok kunne være i det i kort tid, vurderer han.
”Andre kunne slet ikke magte det, fordi de ville blive overstimuleret, og andre ville først reagere på det, når de kom hjem. De ville ikke have mere energi tilbage til resten af dagen eller måske til resten af ugen.”
Selv om december kan være en hård tid for eleverne, er Jens Jakob Albers og Heidi Madsen enige om, at det vil være forkert at forbigå julen i tavshed.
”Julen er så stor en del af samfundet, at det vil være unaturligt, at vi slet ikke taler om den. Men jeg doserer aktiviteterne og tager dem ind i vores forudsigelige struktur. Jeg kan ikke spontant sige, at nu skal vi klippe julehjerter og pynte dem. Jeg tager hensyn til det, børnene formår, så jeg ikke overbebyrder dem. Men de skal have lidt jul, så de lærer at håndtere den,” siger Heidi Madsen.
Som udgangspunkt kan eleverne godt lide julen, oplever Jens Jakob Albers.
”De er opmærksomme på, hvad der foregår omkring dem, og som alle andre vil de gerne julen. De synes, at julen er hyggelig – den skal bare serveres på den rette måde.”
Speciallærere: Elever med autisme har brug for at få julen serveret i små doser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.