En del skoler har gennem de seneste år arbejdet med såkaldt udskudt klassedannelse. Det betyder, at man venter én til tre måneder med at placere eleverne i de endelige klasser.
I mellemtiden rykker de rundt i forskellige grupperinger og med forskellige børnehaveklasseledere.
Mange skoler har prøvet det i en periode, men en rundringning viser, at næsten ligeså mange er holdt op igen, og trods ihærdige forsøg er det ikke lykkedes folkeskolen.dk/børnehaveklassen at finde en skole, der havde lyst til at få besøg og fortælle om, hvordan de arbejder med udskudt klassedannelse.
Det er der måske en grund til.
Pernille Hecht har dykket ned i udskudt klassedannelse i sit speciale på pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. Hun har selv 12 års erfaring som pædagog i almen- og specialpædagogiske tilbud, og hun undrede sig såre, da hendes egen datter var igennem et forløb med mange omstillinger i fællesskabsdannelsen, da hun begyndte i skole for nogle år siden.
”Derfor besluttede jeg mig for at dykke ned i emnet. Jeg kunne hverken finde dansk eller international forskning om emnet, hvilket peger på manglende faglig evidens for, hvad omorganiseringer kan betyde for børnene. Jeg tog derfor udgangspunkt i min egen empiri”, fortæller hun.
Pernille Hecht har set på processen med udskudt klassedannelse på en skole, hvor hun har fulgt to klasser gennem flere besøg og kigget på, hvordan børnene oplever det.
”Det er vigtigt at sige, at min undersøgelse er foretaget ud fra det analyserende børneperspektiv. Jeg har interviewet skolens sfo-leder og børnehaveklasselederen og så en skoleleder, der har arbejdet med det i 11 år, men er stoppet med det igen".
"Men det primære for mig har været at se på, hvordan børnene oplever det”, fortæller hun.
Skal give bedre fordeling af børnene
Hun kan se fire begrundelser hos skolerne ud fra hendes interview.
De oplever, at overleveringspapirerne fra børnehaverne er et utilstrækkeligt grundlag for at sammensætte klasserne. De vil gerne selv lære børnene at kende og få øje på, hvor de ligger fagligt og socialt. Når der er større opmærksomhed på resurser og udfordringer, er det nemmere at fordele børnenes resurser ligeligt i klasserne. Og dermed fremme den fjerde begrundelse nemlig at skabe håndterbare klasser.
I klassen, hun fulgte, blev eleverne rykket rundt hver fjortende dag. Det kunne være enkeltvis eller i grupper.
Så gav de voksne det to uger at se, hvordan børnedynamikken blev. Ideen til at arbejde med udskudt klassedannelse på denne skole kom fra sfo-lederen, som havde prøvet det på en anden skole.
Han oplevede, at det blev bedre og mere håndterbare klasser. Børnehaveklasselederen havde ikke prøvet det før, men var åben.
”Det jeg oplevede, når jeg fulgte børnene og så det fra deres perspektiv, var, at der var flere dominerende alliancer og positioner blandt børnene. Det var svært at være den nyankomne, og de havde svært ved at give hinanden fuld adgang. Samtidig var det et problem, at børnene ikke havde en fast voksen, fordi de blev flyttet rundt. Børnene var i tvivl om, hvem og hvor de hørte til”.
Der skal tid til relationer
På baggrund af empirien er Pernille Hecht dykket ned i, hvad det betyder for børnene, når de ikke har faste holdepunkter.
”Hvis de skal give hinanden fuldgyldig adgang til fællesskabet, så forudsætter det, at de kender hinanden i dybden, og det tager tid og kræver ro. Hvis man har dybe relationer, så ved man, at når Anders laver den her smaskelyd, så er det bare fordi sådan og sådan. Så accepterer de hinanden. Hvis de derimod skal starte forfra hele tiden, så er det meget sværere for dem”, forklarer hun.
I observationerne var det tydeligt, at positionerne i fællesskabet hele tiden skulle genforhandles, når der kom en ny ind.
Når ingen af dem var trygge i deres positioner, følte de sig med det samme truede, og det gjorde det svært for dem at give den nye adgang.
”Børnehaveklasselederne er måske ikke så opmærksomme på, hvor meget børnenes sociale identitet er forbundet. Men for børn i den alder giver den måde, de er sammen på, dem forståelsen af, hvem de er som personer. Ud fra hvad jeg så i min undersøgelse, mangler der noget viden i forhold til, hvad det gør ved børns identitet af flytte dem rundt”.
Når børn får tid til at danne relationer med hinanden, så opbygger de et fælles sprog og engagement.
”Når de har styr på hinandens roller, kan de give hinanden accept. Men føler de sig konstant truet, begynder de at alliere sig mod hinanden og holde andre udenfor. Det er derfor, der opstår kliker".
"Det er min klare anbefaling, at man tidligt får skabt en struktur, så børnene tydeligt kan se, hvad der skal ske, og hvem de skal engagere sig i. Også så børnehaveklasseslederen kan følge med i, hvem børnene er engageret i og kan understøtte et stærkt fællesskab".
Det gælder i virkeligheden også senere, hvor hun mener, at forestillingen om, at man fx skal skifte siddepladser en gang om måneden, er helt skæv.
"Tænk hvis vi andre blev bedt om det på kontoret. Giv dem tid og ro, så skal de nok danne gode relationer og give hinanden plads og accept”, siger hun.
Speciale: Udskudt klassedannelse gør det svært for børnene at falde til
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.