Special- og almenlærere uenige om graden af deres samarbejde

Center for Kompetenceudvikling, COK, afholder i morgen konferencen "Bæredygtig inklusion - brobygning mellem almenskolen og specialskolerne" i Vejle. Som optakt har COK lavet en undersøgelse med svar fra 182 lærere, pædagoger, skoleledere og kommunale forvaltningsfolk.

43 procent af dem vurderer, at samarbejdet mellem almenskolen og specialskolerne er styrket i nogen eller høj grad, efter at folkeskolereformen trådte i kraft for to år siden. Samarbejdet er styrket mest inden for specialskolernes udgående funktion og mindst i forbindelse med oprettelsen af (fælles) læringsmiljøer.

Speciallærere mere positive om samarbejdet end almenlærere

I marts 2015 satte specialskolelederne på deres årlige seminar fokus på, hvad specialskolerne kan bidrage med i almenskolen. Her viste svarene, at der er stor forskel på, om de overhovedet kommer ud i folkeskolen.

Specialskoleledere: Vi kan bidrage med noget særligt

Ikke desto er respondenterne fra specialskolerne mere positive over for samarbejdet i COK's aktuelle undersøgelse end deres kolleger fra almenskolen.

Hver anden fra specialskolerne vurderer således, at samarbejdet er styrket i nogen eller høj grad, mens tre ud af fire fra almenskolen, at samarbejdet slet ikke eller kun i lav grad er styrket.

Lærerne er dårligst til at inkludere

Der er ellers god brug for at udveksle viden om de inkluderede elevers behov. Undersøgelsen viser, at personalet i folkeskolen kun i nogen grad er fagligt klædt på til at inkludere elever med særlige behov. Den kortlægger samtidig, at lærerne, er den faggruppe i folkeskolen, der er dårligst til opgaven.

Også her er der forskel på opfattelsen blandt almen- og speciallærere. Respondenterne fra almenskolen vurderer i højere grad, at de selv er bedre fagligt klædt på til at inkludere elever med særlige behov, end kollegerne fra specialskoler gør.

Lærerne er blevet dygtigere til at inkludere

Uanset hvem der har ret, så går det den rette vej. COK gennemførte en lignende undersøgelse i 2014, og deltagerne fra i år vurderer, at lærerne i folkeskolen er blevet fagligt bedre til at inkludere elever. I 2014 vurderede respondenterne, at fire ud af til lærere i meget lav grad var i stand til at inkludere. I 2016 er det faldet til kun en ud af ti lærere.

Ikke desto mindre viser undersøgelsen også, at specialskolerne både er bedst til at give elever med særlige behov det største læringsudbytte og til at dokumentere det faglige udbytte og elevernes trivsel. Over halvdelen af respondenterne vurderer, at elever med særlige behov får det største læringsudbytte i specialskolerne, mens 19 procent siger, at læringsudbyttet er størst i almenskolen.

Forvaltningen viser lidt mere hensyn

Sammenlignet med 2014 ser det ud til, at de kommunale forvaltninger tager større hensyn til elever med særlige behov.

I 2014 vurderede 54 procent, at forvaltningen i lav eller meget lav grad tog tilstrækkeligt hensyn til elever med særlige behov. I 2016 er den andel faldet til 43 procent af respondenterne.

Konferencen sætter spot på specialskolers udgående funktioner

På konferencen om brobygning mellem almenskolen og specialskolerne i morgen kan deltagerne høre lektor Lotte Hedegaard fra DPU fortælle om sin forskning om, hvordan specialskoler rundt om i landet udvikler udgående funktioner og samarbejder med lærere i almenundervisningen.

Specialskoler kan styrke inklusionen med deres særlige kompetencer

Hendes oplæg suppleres af praksiserfaringer. Først giver skoleleder og formand for specialskoleledernes faglige klub i Skolelederforeningen Gert Andersen fra Heldagsskolen på Bornholm et konkret bud på en organisering som sikrer kvalitet og bedst muligt udnyttelse af specialskolens kompetencer til almenskolen.

Børnene er de inkluderende eksperter

Dernæst præsenterer lærer Mette Osorio og pædagog Mikkel Berg fra specialtilbuddet Sporet i Hvidovre værktøjer, som kan understøtte inklusionen i folkeskolen, og pædagog Marianne Dixen og lærer Jeppe Dørup fra Nyborg Heldagsskole giver et indblik i deres sparring med personalet i almenskolen, aktionslæring i klasserne og konkrete pædagogiske metoder.

I Nyborg hjælper specialskolerne med at få inklusion til at lykkes

Derudover fortæller lærer Martin Stenmann fra Birkhovedskolen i Nyborg, hvad teamets udgående supportfunktion har betydet for hans praksis.

Hvordan kan man styrke inklusionen

Derudover fremlægger Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, resultaterne fra regeringens ekspertgruppe, som i et halvt år har gennemført et eftersyn af inklusionen i den danske folkeskole, og i et fremtidsværksted skal deltagerne i konferencen i Vejle diskutere, hvordan man kan styrke og forbedre inklusionspraksis med den nuværende viden og erfaring.

Du kan læse undersøgelse fra COK om brobygning mellem almenskolen og specialskoler via linket til højre for artiklen.