Forælderens handicappede søn begyndte at gå i skole på en specialskole i 2004. I forbindelse med kommunalreformen overtog Aalborg Kommune skolen fra amtet, og i 2008 valgte den at opgradere eleverne til et senere klassetrin. Forældrene blev hverken taget med på råd eller fik besked om beslutningen.
Men børn, der modtager specialundervisning, må også have ret til en etårig børnehaveklasse, en niårig grundskole og en etårig 10. klasse, mener den forælder, der har klaget til Statsforvaltningen Nordjylland.
"Aalborg Kommune har valgt at sige, at børn i specialklasser starter i 1. klasse og altså ikke modtager 0. klasse. Det i sig selv, mener jeg, er ulovligt. Endvidere har den gjort det med tilbagevirkende kraft, således at min søn på 11 år ikke går i 4. klasse, men nu lige pludselig går i 5. klasse", skriver forælderen til statsforvaltningen.
Forælderen føler, at sønnen frarøves et skoleår.
"Der er intet fagligt belæg for at rykke ham en klasse op, da han med sit handicap halter flere klassetrin efter i flere fag", understreger forælderen og kalder opgraderingen en fiks måde at spare penge på.
Kommunen: Amtet havde ikke tilbud om børnehaveklasse
I sin redegørelse til statsforvaltningen argumenterer Aalborg Kommune med, at de amtslige specialskoler ikke havde et tilbud om børnehaveklasse, men at eleverne begyndte direkte i 1. klasse, sædvanligvis som syvårige og med læreruddannet personale i klasserne.
Kommunen hæfter sig også ved, at børnehaveklassen ikke var obligatorisk, da specialskolerne sorterede under amterne.
"Derfor var et ekstra år i specialbørnehave ofte det pædagogiske tilbud, der substituerede børnehaveklassen for denne målgruppe af børn med særlige behov. Forældrene valgte med andre ord et ekstra år i specialebørnehave frem for skolestart i børnehaveklasse. Børnene startede herefter i 1. klasse på specialskole eller specialklasserække", skriver kommunen.
Forældrene skulle være i enige i beslutningen
Argumenteret med, at eleverne begyndte direkte i 1. klasse og ikke i børnehaveklasse, holder ikke, fastslår Statsforvaltningen Nordjylland efter at have konsulteret Undervisningsministeriet.
Ifølge den daværende lov var kommunen forpligtet til at optage alle børn i børnehaveklasse, og det gjaldt også børn med behov for specialundervisning. Desuden havde amterne pligt til at optage et barn i børnehaveklasse, såfremt en kommunalbestyrelse havde henvist barnet til specialundervisning i amtet.
Statsforvaltningen hæfter sig også ved folkeskolelovens regel, der siger, at en elev under ganske særlige omstændigheder kan springe et klassetrin over.
Efter den nuværende folkeskolelov behøver skolelederen ikke samtykke fra forældrene, men indtil 1. august 2009 skulle forældrene være enige i beslutningen. Og det var i 2008, at Aalborg Kommune rykkede eleverne op.
"Den daværende bestemmelse giver ikke en kommune hjemmel til med tilbagevirkende kraft at ændre en elevs klassetrinsmæssige indplacering", lyder det i afgørelsen fra statsforvaltningen.
Venstre kræver forklaring fra skolerådmanden
Statsforvaltningen beder byrådet i Aalborg gøre rede for, hvad det vil gøre ved sagen. Det samme vil Venstres gruppeformand have en forklaring på.
"Vi skal selvfølgelig overholde gældende lovgivning, og alle børn skal behandles ordentlig, så jeg har bedt forvaltningen om at få en orientering på førstkommende møde", siger Venstres gruppeformand Mads Sølver Pedersen til DR Nordjylland. Han er desuden næstformand i skole- og kulturudvalget, der holder møde i dag.
Skolerådmand Anne Dorte Krog (SF) afviser at kommentere sagen inden mødet.
Special-elever rykket et klassetrin op uden forældrenes viden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.