Finn Christensen, tidligere kontorchef i Undervisningsministeriets kontor for specialundervisning, har en mail liggende i sin indbakke, som han ikke ved, hvad han skal svare på. En pige fra en specialklasse på 9. klassetrin spørger, om der ikke er mulighed for, at hun kan komme til at lære noget.
"De fleste forældre er glade for specialundervisningen og synes, at den virker godt. Det samme synes lærerne, men børnene er mere forbeholdne", sagde Finn Christensen, da han sluttede KL's konference om styring af specialundervisning og inklusion af med en gennemgang af nyere danske analyser af specialundervisning.
Faglighed hos læreren giver størst effekt
Kommunerne poster store summer i specialundervisning, men man ved ikke ret meget om, hvad de får for pengene, konstaterede den pensionerede kontorchef og pegede på tre årsager til, at der er så få effekt-undersøgelser i Danmark:
"Der er ikke tradition i specialundervisningen for at dokumentere undervejs. Det bliver nemt en privat ting mellem lærer og elev. Derfor får vi ikke effekterne ordentligt belyst. Dertil kommer, at den individuelle undervisning er svær at dokumentere, fordi undervisningen netop er rettet mod den enkelte", sagde Finn Christensen.
De to andre årsager er, at der er modstand blandt lærerne om at medvirke til målbare effekter, og at Danmark afstår fra at kategorisere eleverne med det resultat, at specialundervisning består af en blanding af elever med læsevanskeligheder, psykiske vanskeligheder og sociale vanskeligheder. Det gør det svært at sammenligne, hvad man får ud af resurserne.
"Holdningen er, at specialundervisning hjælper. Men vi ved, at den hjælper mest, når lærerne har de nødvendige, faglige kompetencer. Det er dér, man oplever den største effekt", sagde Finn Christensen.
Skolelederne ser ud til at være fraværende
Man kan hverken i undersøgelser fra Danmark, Norge og Sverige registrere faste grænser for, hvornår børn bliver henvist til specialundervisning, konstaterede Finn Christensen.
"Det afhænger af tid, sted, skolepsykolog og skoleleder. Men i Norge kan vi se, at skoler med god almen undervisning henviser færre elever".
En anden kendsgerning er, at der ikke sker en systematisk opfølgning og evaluering af indsatsen.
"Der er en svag dokumentation for det faglige udbytte. Vi kan se, at der er størst effekt i de yngste klasser, fordi den faglige del fylder mest, men skolerne mister pusten omkring 5.-6. klasse", sagde Finn Christensen.
Der er ingen tegn på, at flere resurser i sig selv fører til bedre resultater. Der skal mere til.
"Lærerne skal have specialviden. Det viser alle undersøgelser. Men deres rådgivere kender ikke alle muligheder for støtte, og skolelederne fremtræder ikke som centrale aktører. Det er mærkeligt, når de efter al lovgivning har ansvaret for elevernes undervisning og har mulighed for at handle."
Det står ikke direkte i undersøgelserne, at skolelederne spiller en passiv rolle. Men de omtales stort set ikke af de medvirkende.
"Man skal også huske at læse det, der ikke står i teksten, når man sidder med en rapport", lød det fra Finn Christensen.
Vidtgående specialundervisning vægter personlig udvikling
Specialundervisning løser ikke elevernes problemer, men lærer dem at leve med deres handicap, for eksempel ordblindhed.
"Den fagrelaterede specialundervisning er mest effektiv, mens det faglige skubbes i baggrunden i vidtgående specialundervisning, hvor den sociale og personlige udvikling vægtes højst. Men det kan den pige, jeg har fået en mail fra, ikke bruge til noget", konstaterede Finn Christensen.
Undersøgelser viser, at elever i segregeret specialundervisning er motiverede for at lære. Men 30 procent af lærerne er ikke er uddannet i specialpædagogik.
"Det er positivt, at eleverne er motiverede. Men de får en utilstrækkelig undervisning i dansk og matematik. Kun hver fjerde af de segregerede elever får en afgangsprøve, mens resten ikke tager en eneste. Det er måske en af grundene til, at de ikke føler, de får noget ud af skolen".
Forældrene skal vide, at lærerne har indsigt
Lærerne er en afgørende faktor for god undervisning. Alligevel mangler der kvalificeret, praksisrettet sparring til dem, fastslog Finn Christensen.
"Hvis forældrene ikke møder lærere med viden om barnets diagnose, er det svært at overbevise dem om, at barnet kan blive i hjemskolen. Forældre skal vide, at lærerne er engagerede, at de har indsigt, og at de ved, hvad de vil med inklusion. Derfor bør interessen for rammer og resurser afløses af en interesse for indholdet af undervisningen og de resultater, den fører til", foreslog den tidligere kontorchef.
Det kræver øvelse, for det er meget sværere at tale om pædagogisk indhold end om tørre tal.
"Vi skal give børnene mod på tilværelsen, men vi snyder dem, hvis vi ikke sørger for, at de får redskaber til at komme videre med. Derfor skal vi også have fokus på fagligheden i specialundervisningen", sagde Finn Christensen.
Læs de øvrige nyheder fra KL's konference via linkene til højre.
Sparsom viden om effekten af specialundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.