Anmeldelse

Spanien/Canada/Sydafrika/Australien

Klik for at skrive manchettekst.

Intet ophidsende ved disse bøger. Det skulle da lige være at erfare, at sydafrikanerne producerer øl på papkartoner! Seriebøgerne er ganske traditionelle landebøger i pæn og nydelig indpakning.

I stedet for at fordybe sig i specielle forhold i de enkelte lande er bøgerne bredt orienterende om sædvanlige emner som befolkning, natur og klima, erhverv med mere, dog uden at dispositionen er identisk fra bog til bog. Der er i meget begrænset omfang relateret til danske forhold.

Der er ikke levnet plads til de store forklaringer eller problematiseringer. For eksempel er Nelson Mandelas livshistorie kortfattet ridset op i Sydafrikabogen. Og indførelsen af demokratiet er naturligvis nævnt. Men der er ikke noget om processen, der førte til Mandelas løsladelse og afskaffelsen af apartheid.

Hist og her er anbragt udsagn fra lokale personer. Disse udtrykker ofte i få ord mere end megen ordinær tekst. En udmærket detalje.

Bøgerne har litteratur- og adresselister, stikordsregister og ordlister. Udvalget af opslagsord i sidstnævnte virker helt tilfældigt.

Den enkelte bog kan bruges til at skabe sig et vist overblik. Hovedsagelig anvendelig af elever fra syvende klasse og opefter.