I "Iscenesættelse" bliver en ny slags kendisser præsenteret: dem, der bliver store på de sociale medier, de nye digitale berømtheder. Kristine Sloth fra Aalborg er tidens digitale stjerne. Hun går i 9. klasse og får 30.000 visninger, hver gang hun lægger en ny video op. Hun har ikke mindre end 80.000 abonnenter på sin YouTube-kanal.
Grænserne for, hvad der er privat og offentligt, er rykket med de sociale medier, som erstatter det gamle fotoalbum. Vi bruger sociale medier til at vise, hvem vi er eller gerne vil være. I Jesper Wung-Sungs novelle "Catwalk" går hovedpersonen til den yderste grænse af selviscenesættelse, og historien fabulerer på en fantastisk måde over, hvad det er at skille sig ud fra mængden. Artiklen ”Drengen der er kendt for at være sig selv” giver god mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være kendt/anerkendt.
Materialet lægger op til, at eleverne skal arbejde både fagligt og personligt med dialog, analyse, refleksion og til sidst producere egne blogs.
I "Familien i opbrud" skal eleverne gennem multimodale tekster arbejde med indlevelse i hovedpersonernes svære livssituationer. Bogen indeholder noveller af både Bent Haller og Kim Fupz Aakeson, som i den grad udfordrer elevernes fortolkningskompetencer. Digtet ”Er blod tykkere end vand?” slår tonen an og åbner bogens tema. Er ens halvsøskende ens rigtige søskende, og hvad hvis man ikke bryder sig om fars nye kones baby?
Elevernes egne værdier, erfaringer og forestillinger sættes i spil på en spændende og lækker måde i begge bøger. Layoutet gør serien til lækkerbiskener af bøger.
Spændende, motiverende og ser ovenikøbet lækkert ud
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.