Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Spændende bog om Cooperative Learning

Undervisning med samarbejdsstrukturer

Gunnar Green
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Cooperative Learning" er fyldt med masser af forslag til konkrete aktiviteter, lærere kan benytte, når de afprøver metoden med deres elever i skolen. 44 forskellige måder at strukturere aktiviteter på! Bogen er opbygget sådan, at læseren i de første kapitler bibringes en fortrolighed med Cooperative Learnings grundlæggende begreber: Hvad er en "struktur"? Hvori består kritikken af den traditionelle undervisning, som Cooperative Learning også giver? Hvad er visionerne bag Cooperative Learning? Efter dette kommer der kapitler, hvori der systematisk beskrives og redegøres for først de fire principper i SPIL: Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse, og derefter de seks læreprocesdomæner, der bærer Cooperative Learning: Teambuilding, classbuilding, viden og færdigheder, tænkefærdigheder, kommunikative færdigheder og videndeling. Det er disse seks områder (domæner), der sidenhen bliver eksemplificeret i de "strukturer", det foreslås, at eleverne skal arbejde i for at kunne lære mere effektivt, end de ellers ville gøre i den traditionelle klasseundervisning. Her er det nemlig læreren frem for alt, der er i centrum, og læreren, der arbejder og derved lærer mest. I gennemgangen af de seks domæner er det ikke direkte teorier, der er i spil, men som læser fornemmer man tydeligt, at der er teorier bag de begreber, der skrives om. Det gælder for eksempel, når der inden for området kommunikative færdigheder arbejdes med begreber som talehandlinger, turtagning og feedback. Interessant er i særdeleshed det kapitel, hvori der arbejdes med begrebet undervisningsdifferentiering – et begreb, der nok er blevet noget nedslidt i mange læreres bevidsthed. Her er der imidlertid ideer at hente for de lærere, der vil prøve at arbejde med begrebet ud fra en helt anden metodisk indfaldsvinkel. Det er interessant at læse noget om dansk skolekultur og amerikansk ditto ved at sammenligne de to forord skrevet af henholdsvis Jette Stenlev og Spencer Kagan. Hvor Jette Stenlev skriver afdæmpet om bogen og bogens anvendelse, anvendes der virkelig trompeter og højlydte udsagn i det amerikanske forord: Anvendelsen af Cooperative Learning "vil forvandle din undervisning radikalt og skabe dramatiske fremskridt i dine elevers læring", og "de positive resultater er dokumenteret i over 1.000 forskningsprojekter og inkluderer bedre faglige resultater, højere selvværd, større indfølingsevne, bedre sociale færdigheder, bedre etniske relationer …" (side 9). Nuvel, som i mange andre sammenhænge må det vel komme an på en prøve. Jeg håber, at mange lærere vil prøve, for det er en god bog og spændende læsning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Spændende bog om Cooperative Learning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS