Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sosu-skoler rammes hårdt af færre praktikpladser

En ny treparts-aftale skærer i det samlede antal praktikpladser som sosu-assistent, -hjælper og pædagogisk assistent. Færre praktikpladser får store konsekvenser for sosu-skolerne.

Foto: Kilde: Danske sosu-skoler
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
5. september 2016, kl. 14:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er den uddannelse, som bliver hårdest ramt af den aftale som regeringen, kommuner, regioner og LO har indgået som en udløber af trepartsaftalen. Her var tidligere 7.317 praktikpladser, men med den nye aftale bliver de skåret ned til 2200.

Praktikpladserne for pædagogiske assistenter halveres og lander på 700 aftaler om året. Aftalen indebærer dog, at antallet af social- og sundhedsassistenter øges fra omkring 4000 om året til 5000.

Sosu-uddannelsen og uddannelsen til pædagogisk assistent er de to mest populære uddannelser på erhvervsskoleområdet, og derfor undrer det formand for Sosu-skolernes bestyrelsesforening Ebbe Lilliendal, at det er her, parterne vælger at skære ned på antallet af praktikpladse.

Aftalen kommer til at få alvorlige konsekvenser både for den enkelte, for uddannelserne og for samfundet, advarer Ebbe Lilliendal.

"Det er paradoksalt, at man vælger at skære så kraftigt i landets mest populære erhvervsuddannelser. Man fratager både den enkelte potentielle elevs muligheder for at tage en erhvervsuddannelse og fjerner forudsætningen for også fremover at kunne varetage en af velfærdssamfundets fornemmeste opgaver: At pleje og drage omsorg for de, der har brug for det", siger han i en pressemeddelelse.

Dorte Tind Jørgensen er uddannelsesvejleder på en sosu-skole. Hun frygter, at aftalen vil føre til afskedigelser på sosu-skolerne.

"Når der reduceres så meget på praktikpladserne, vil det naturligvis betyde færre elever, dermed mindre taxameter, dermed også stor fare for uansøgt afsked i personalegrupperne. Det er jo det 'letteste' sted umiddelbart at spare", lyder det fra Dorte Tind.

Karakterkrav koster lærerstillinger på sosu-skolerne

"Vi tror og håber på, at eleverne kommer lidt tilbage, når gymnasiereformen slår igennem. Men det kan ingen være sikker på. Enhver ansvarlig bestyrelse og ledelse vil, indtil det bliver virkelighed, måske afskedige".

Hun fortæller, at de fleste skoler allerede været igennem en runde med uansøgt afsked, som giver uro i personalegrupperne og et dårligt arbejdsmiljø:

"Rigtig mange lærere søger andre græsgange pt."

KL: Matcher behovet

Formand for KL Martin Damm mener, at aftalen afspejler den efterspørgsel, som er i kommunerne:

"Med aftalen sikres det nemlig, at der kan uddannes betydeligt flere sosu-assistenter, som er det kommunerne efterspørger for at kunne løse de stadigt flere sundheds- og sygeplejefaglige opgaver, der følger med, at patienterne udskrives tidligere fra sygehusene. Samtidig har vi sikret en tilpasning af praktikpladskapaciteten, der matcher kommunernes behov. Det er vi meget tilfredse med", lyder det i en pressemeddelelse fra KL.

Aftalen gælder i 2017 og 2018 og skal afspejle, at sosu-uddannelsen den 1. januar 2017 opdeles i to selvstændige uddannelser til henholdsvis sosu-hjælper og sosu-assistent. Hidtil har uddannelsen til sosu-assistent krævet forudgående uddannelse til sosu-hjælper. Opdelingen sker for at skabe en mere tydelig faglig profil for begge uddannelser, så uddannelserne afspejler udviklingen i opgaverne på sundheds- og ældreområdet.

Sosu-skolen i Silkeborg fyrer otte

Husk, at hvis du vil følge med i, hvad folkeskolen.dk skriver om arbejdet som sosu-lærer, kan du klikke af nedenfor, så du får nyheder om sosu-lærer i dit personlige nyhedsbrev.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sosu-skoler rammes hårdt af færre praktikpladser

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS