Højt oppe i Himalaya ligger det gamle kongerige Ladakh, også kaldet Lille Tibet på grund af dets stærke tibetanske kultur og farverige buddhisme. Vi besøger Ladakh i den korte sommer, hvor landsbyerne summer af liv, og hvor vinterens snedækkede landskaber er forvandlet til saftige græsgange og nøgne klippesider. Vi går på opdagelse i buddhistiske klostre, tager på jeepsafari, og i den smukke Nubra-dal sover vi i teltcamp og vandrer i den vidtstrakte ørken.
Rejsen er skræddersyet til Folkeskolens læsere og giver et unikt indblik i skolesystemet i en af Indiens mest isolerede bjergregioner. Vi oplever skolegangen i afsidesliggende landsbyer, og vi besøger en SOS-børneby for tibetanske flygtningebørn. Undervejs møder vi skolebørnene og de unge ladakhier, der står med det ene ben i det 21. århundrede og det andet i en ældgammel himalayakultur med åndetro og særegne skikke.
Vi slutter rejsen af i lavlandet, hvor vi besøger verdensberømte Taj Mahal.
12 dage med Indien-ekspert Rikke Former, arkæolog og cand.mag. i sydasienstudier.
• Afrejse:
Den 10.-21. juli 2013.
• Pris per person:
15.900 kroner. Lille gruppe - maksimum 22 deltagere.
• Tilmelding:
Web: www.karavanerejser.dk Mail: info@karavanerejser.dk Telefon 40 62 83 47/24 45 71 69.
• Prisen inkluderer blandt andet:
Fly København - Delhi, helpension, alle udflugter, al transport.
Sommer i Ladakh – eventyrlig rundrejse på Verdens Tag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.