Siden 1999 er andelen af elever, der vælger 10. klasse faldet med 7,1 procentpoint.
"Noget tyder på, at flere unge allerede i 9. klasse er klar til at gå videre på en ungdomsuddannelse. Jeg tror, at den styrkede vejledningsindsats, som blev sat i værk i forbindelse med gennemførelsen af 10. klasseloven, har været en medvirkende årsag til, at eleverne i højere grad er parate til at vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs.
Den ekstra tilgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne er fordelt ligeligt mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Af dette års 9. klasses-elever har 56,8 procent valgt at fortsætte i 10. klasse enten i folkeskole, friskole eller på efterskole, 10,9 procent går i gang med en erhvervsuddannelse, og 27,8 procent har søgt ind på en gymnasial uddannelse, dvs. gymnasium, hhx eller htx.
Efter 10. klasse søger hele 56,4 procent i år en gymnasial uddannelse, 31,3 procent en erhvervsuddannelse. 12,3 pocent har andre planer - det kan for eksempel være social- og sundhedsuddannelserne eller unge, der ikke har planer om at uddanne sig videre umiddelbart efter folkeskolen.
Søgningen til 10. klasse er faldet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.