Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Holddannelse

Søg om penge til en ekstra lærer i dansk eller matematik i 5. klasse

Børne- og Undervisningsministeriet åbner en pulje på godt 10 mio. kr. til forsøg med co-teaching og holddannelse i 60 5.-klasser.

I det ene forsøg bliver 5. klasse delt i to hold i fem matematiktimer om ugen, og i det andet kommer der en ekstra lærer i fire dansktimer om ugen.

Foto: kali9
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
6. februar 2025, kl. 14:34
Start debatten

I de kommende år får kommunerne et beløb stigende til en halv milliard ekstra om året fra 2028 til at styrke undervisningen i de dansk og matematik for de fagligt svageste.

Men allerede nu kan kommunerne søge om at give i alt 60 5.-klasser en ekstra lærer i dansk eller matematik.

”Jeg er glad for, at vi nu giver udvalgte skoler endnu bedre mulighed for at afprøve undervisning med to voksne og for at dele klasserne op", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på uvm.dk.

"Det er op til lokal beslutning, hvad man vil bruge de ekstra ressourcer på. Nogle steder kan co-teaching være det rigtige, mens det andre steder vil være undervisning i små hold eller noget helt tredje. Der skal være lokale muligheder for at sikre en ordentlig undervisning", lyder det videre. Det er børne- og undervisningsministeren, der har besluttet at gennemføre de systematiske forsøg. (tilføjet kl. 16, red.)

To forskellige forsøg

Det ene forsøg handler om co-teaching i dansk på 5. klassetrin i skoleårene 2025/26 og 2026/27.

Læs også

Featured image for Små hold virker, men penge til co-teaching gav ikke matematik-mirakel
Matematik

Små hold virker, men penge til co-teaching gav ikke matematik-mirakel

Klassens dansklærer skal sammen med en ekstra underviser ugentligt planlægge, gennemføre og evaluere fire lektioner i dansk over 28 uger i løbet af skoleåret. Kommunen vil modtage midler til at dække omkostninger til den ekstra underviser, de to lærer får et kompetenceudviklingsforløb, og eleverne vil skulle reflektere over deres motivation og arbejdsindsats i undervisningen.

I det andet forsøg skal skolerne arbejde med holddannelse i matematik i 5. klasse i fem lektioner om ugen over 16 sammenhængende uger i skoleårene 2025/26 og 2026/27.

Klasserne bliver altså delt i mindre hold, men de to lærere skal sammen planlægge og gennemføre undervisningen med henblik på, at eleverne oplever en mere målrettet og differentieret undervisning. Kommunen får midler til at dække omkostningerne til en ekstra lærer, og skolerne får en introduktion til holddannelseskonceptet.

Sidste år udkom to evalueringsrapporter om forsøg med henholdvis holddannelse og co-teaching i matematik, og de to nye forsøg bygger oven på erfaringerne fra disse forsøg, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Konklusionen var, at mange af de deltagende skoler ikke var godt nok klædt på til at udnytte potentialet i co-teaching. Eleverne havde gavn af undervisning på små hold, og at flere fik styrket deres faglige udbytte og matematikfaglige selvtillid af holdforløbene.

Men i ingen af de to pilotforsøg kunne evalueringskonsulenterne dog for alvor konkludere, at eleverne havde oplevet en mere spændende eller motiverende matematikundervisning.

Tilmeldingslinks vil blive offentliggjort på uvm.dk d. 19. februar kl. 12

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Søg om penge til en ekstra lærer i dansk eller matematik i 5. klasse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS