Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Socialt udsatte børn mangler undervisning

Der er behov for et langt bedre samarbejde mellem social- og skoleforvaltningerne, viser en ny rapport. Hver femte barn, der blev anbragt uden for hjemmet i 2006, havde ikke modtaget undervisning i seks måneder. DLF arbejder på et bedre samarbejde.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
31. oktober 2007, kl. 17:54

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En stor del af børnene havde ikke modtaget undervisning i op til halvandet år inden anbringelsen, på trods af at alle børn har ret til undervisning ifølge FN's Børnekonvention.

I undersøgelsen, som er udarbejdet af Børnesagens Fællesråd, fremgår det desuden, at der mangler en handleplan for hver fjerde undersøgte barn. Da undersøgelsen kun omfatter en del af sagerne, anslår Børnesagens Fællesråd, at der mangler skriftligt formulerede krav og forventninger til undervisningen af halvdelen af børnene.

"Disse forhold er bekymrende, og de kan undre, når man ved, at netop undervisning er anbragte børn og unges mulighed for at få en fremtid på lige fod med andre børn og unge", siger formanden for Børnesagen Fællesråd, Geert Jørgensen.

Ifølge de opholdssteder, hvor børnene anbringes, er der generelt problemer med at få indsigt i det enkelte barn og unges skolepapirer. Efter anbringelsen modtager 98 procent af børnene undervisning.

Men Børnesagens Fællesråd konkluderer på baggrund af rapporten, at de seneste års fokus på anbragte børns undervisning ikke synes, at være slået igennem i praksis. De opfordrer derfor til et styrket tværfagligt samarbejde mellem kommunernes social- og skoleforvaltninger.

Problemet er komplekst

I Danmarks Lærerforening er man helt enig i, at der skal gøres noget ved problemet.

"Det er helt uacceptabelt, at vi i Danmark har børn, som ikke modtager undervisning. Det kan ikke undskyldes – det skal bare løses", siger hovedstyrelsesmedlem Birgitte Baktoft.

Men hun mener, at det er et meget komplekst problem at løse.

"En del af disse børn kommer fra familier, som flytter fra kommune til kommune. Skolerne anmelder til kommunen, når de ikke se de børn, der er tilmeldt, men der går jo et stykke tid, og inden der sker noget, så er familien flyttet igen. Oveni er der børn, som ikke bliver tilmeldt. For vi har undervisningspligt – ikke skolepligt, så skolen har ikke myndighed til at kræve dem undervist i skolen".

Birgitte Baktoft er helt enig i, at samarbejdet mellem socialforvaltning og skole skal styrkes. Og Lærerforeningen kører netop nu sammen med Socialrådgiverforeningen projektet 'Hånd om Alle Børn', som arbejder på at styrke samarbejdet mellem socialrådgivere og lærere.

"Vi arbejdet på at styrke samarbejdet, så man kan sætte ind meget tidligere end i dag, blandt andet ved at lærerne kender socialrådgiverne, så de med det samme kan vende de signaler de ser, med socialrådgiverne".

Projektet skal ende med en konference og et konkret materiale, som er direkte anvendeligt i samarbejdet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Socialt udsatte børn mangler undervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS