Socialdamen er farlig, hun kommer rendende for at se, om alt går »efter bogen« hos Jakob og hans rodede og meget drikkende billedhuggerfar.
Jakob og hans ven Aslak, søn af det pæne lærerpar ved siden af, forsøger forskelligt for at få livet til at passe til »bogen«, for eksempel madpakke med i skole og rent tøj. De bruger meget tid på at lære Jakobs hund at være social over for sure Severinsen, der klager over naboskabet og kører alt op i en spids.
Efter megen morsom dramatik ender alt meget lykkeligt, og solen går ned over parcelhusidyllen på den lukkede vej i forstaden, hvor alle bliver gode venner og hjælper hinanden.
Fortælleren Aslak erindrer historien som voksen, så vi får både børnenes naive tro på den retfærdige orden i alting og den voksnes kuldslåede kommentarer.
Socialhunden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.