Socialdemokraterne vil skærpe kravet til friskolernes elevtal

Ifølge Bertel Haarders (V) forslag skal kommunalpolitikere kunne vente med at nedlægge skoler til 1. marts mod 1. december i dag. Udskydelsen vil gøre det svært for forældrene at oprette friskoler i stedet, da nye friskoler skal anmeldes til Undervisningsministeriet senest 15. august, året før de åbner.

Derudover bliver det sværere at opretholde friskoler. I dag skal en friskole have 32 elever for at få tilskud fra Undervisningsministeriet, men bliver Bertel Haarders forslag vedtaget, skal 24 af dem fremover være fordelt på bestemte klassetrin.

Det er her, Socialdemokraterne nu foreslår en yderligere stramning. Partiet vil hæve kravet fra 32 til 50 elever. Derudover vil partiet ændre de lempeligere regler for nystartede skoler, som i dag skal have mindst 14 elever det første år og 24 elever det andet år.

"Loven skal ændres, så der stilles krav om mindst 20 elever det første år og 40 elever året efter. Efter tre år skal skolen være oppe på minimumskravet om 50 elever", skriver Carsten Hansen på forslagsstillernes vegne.

Forslaget skal hjælpe kommunerne

I modsætning til Bertel Haarder lægger Socialdemokraterne ikke skjul på, at målet med lovændringerne skal gøre det svære at erstatte nedlagte folkeskoler med friskoler.

"Forslaget vil give kommunerne mulighed for at optimere den samlede skolestruktur og lave en langsigtet udviklingsstrategi for deres folkeskole. I dag er det relativt nemt at oprette en friskole i kølvandet på lukningen af en lille folkeskole. Ofte betyder det, at kommunernes forsøg på at optimere skolestrukturen reelt er umuligt, fordi der skal så få elever til for at oprette en privat grundskole", argumenterer Carsten Hansen (S) i forslaget.

Samtidig skal forslaget forebygge, at friskoler udnytter muligheden for at nedlægge sig selv og dernæst opretter sig igen og dermed reelt nedbringer kravet til elevtallet.

"Der har desværre været et problem med, at reglerne for støtte og de særlig lempelige regler for nye friskoler er blevet udnyttet til at nedlægge skoler, der måske har været inde i en dårlig udvikling, hvorefter der oprettes en ny skole med stort set samme elevgrundlag og personkreds bag. Fordelen har så været, at den nyoprettede skole har kunnet modtage tilskud med færre elever", forklarer Carsten Hansen.

Tilsynet skal være uafhængigt af skolerne

Socialdemokarterne vil også skærpe tilsynet med de frie skoler. Tilsynet skal være uafhængigt og må ikke på nogen måde have forbindelse til skolerne.

Konkret foreslår partiet, at tilsynet enten varetages af kommunalbestyrelsen, eller ved at Undervisningsministeriet opretter en tilsynsordning. Skolerne kan så vælge, hvilken model de vil anvende.

"Det må være rimeligt, at der føres et tilsyn med friskoler og private grundskoler, når omkring 80 procent af deres drift dækkes af skatteborgernes penge", skriver Carsten Hansen i lovforslaget.