Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Social kompetence

Klik for at skrive manchettekst.

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Femogtyve procent af alle danske skolebørn har været udsat for mobning, anslår 'Skole og Samfund' på baggrund af en række undersøgelser. Derfor er det vigtigt at arbejde med elevers sociale kompetencer.

Særligt for elever i dag er, at en meget stor del af deres socialisering foregår i store grupper i institutioner og skoler. Derfor har de voksne disse steder også gode muligheder for at arbejde med gruppens og den enkeltes bevidsthed om egen adfærd.

En række udgivelser fokuserer i denne tid på de sociale kompetencer. Specielt for denne udgivelse er, at der især lægges vægt på arbejdet med de store elever fra syvende klasse og opefter, selv om metodikken og øvelserne udmærket kan anvendes på tidligere klassetrin. Jo før dette arbejde sættes ind, jo bedre.

Bogen indledes med en kort teoretisk del. Størstedelen af bogen er optaget af øvelser og rollespil. Igennem udførelsen af disse og den efterfølgende debat udvikles eleverne. Bogen slutter med to eksempler, hvor de forskellige øvelser indgår i en større helhed. Det er dels et projektarbejde i 7. klasse: 'Vores klasse' - en forestilling, dels en klassetur i 8. klasse.

Forfatteren, der er folkeskolelærer, har i tyve år arbejdet med elevers personlighedsudvikling. Hun er inspireret af psykologi, kommunikationsteorier, drama og temaer som selvværd, ligeværd, ansvar, medansvar og at kende og sætte grænser.

Bogen er let læst. Eksemplerne er velbeskrevne, og den enkelte lærer kan 'plukke' de ideer, der passer netop til hendes klasse. Bogen anbefales til lærerbiblioteket.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Social kompetence

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS