Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Snup en uddannelse mere

Vejen til ønskejobbet kan gå over endnu en uddannelse, mener lærer Mads Harbo Nielsen. Vær lidt tålmodig, råder formanden for Lærernes A-kasse, for der kan hurtigt blive stor efterspørgsel efter nyuddannede

Jan Kaare
Start debatten
15. juni 2010, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er rigtig surt at stå med en ny uddannelse og ikke kunne bruge den til noget. Derfor vælger en del med et dugfrisk eksamensbevis i hånden at vende tilbage til skolebænken for at læse videre.

Undervisere nr. 6 2010

Mads Harbo Nielsen er en af dem. Han er meget tæt på at være nyuddannet fra læreruddannelsen i Silkeborg, men har ikke fået det ønskede job.

»Jeg går efter en bestemt type arbejde og vil ikke bare tage, hvad der byder sig. Da jeg ikke har fået noget ud af at søge de stillinger, som jeg er interesseret i, ender det med, at jeg tager en ny uddannelse«, siger han.

Titlen er friluftsvejleder, og den etårige uddannelse kan erhverves i Esbjerg, Århus og København. Uddannelsen giver viden om natur og miljø, og man lærer at tilrettelægge og målrette vejledning. Som friluftsvejleder kan man arbejde i et natur- og friluftscenter eller som turleder.

Mads Harbo Nielsen har dog et andet mål.

»Jeg vil gerne ansættes som lærer på en efterskole med fokus på idræt og natur. Den slags job er meget attraktive. Jeg håber, at udannelsen som friluftsvejleder kan gøre mig mere kvalificeret«, siger han.

Det koster mellem 30.000 og 45.000 kroner at blive uddannet som friluftsvejleder. De penge har Mads Harbo Nielsen skaffet ved fritidsarbejde. Leveomkostningerne klarer Statens Uddannelsesstøtte (SU).

»Formelt set tager jeg uddannelsen, mens jeg stadig studerer til lærer. Derfor kan jeg få SU i de 12 måneder, som uddannelsen varer«, siger han.

Flere medstuderende gør noget tilsvarende. Nogle tager en kort uddannelse, andre vælger at studere i længere tid på universitetet.

»Jobmarkedet er i dag sådan, at det ikke altid er nok at tage én uddannelse. Som ny lærer konkurrerer du med folk, der har flere års erfaring med at undervise, eller som har lavet noget andet. Vejen til ønskejobbet kan derfor gå over endnu en uddannelse«, siger Mads Harbo Nielsen.

Der kan være gode grunde til at uddanne sig videre, men Stig Andersen, formand for Lærernes A-kasse, anbefaler, at nyuddannede har lidt tålmodighed.

»Selvom skoler og kommuner for tiden taler om nedskæringer, vil der, alene fordi mange lærere er på vej på pension, blive stor efterspørgsel efter nyuddannede de kommende år. Det viser alle prognoser. Derfor er der ingen grund til at gå i panik og uddanne sig til andre job«, siger Stig Andersen.

Han forstår godt, at nyuddannede gerne vil i gang med at undervise, men gør opmærksom på, at der er store geografiske forskelle på mulighederne, og at jobsituationen kan ændre sig i løbet af nogle måneder.

Stig Andersen:

»Det kan sagtens være, at skoler får brug for flere ansatte, når den økonomiske situation er mere afklaret, og det er ikke usædvanligt, at der bliver slået job op de første måneder efter sommerferien«.

Undervisere har været i kontakt med 17 nyuddannede fra læreruddannelsen i Silkeborg. Af dem havde seks i slutningen af maj endnu ikke fået et arbejde. To har valgt at uddanne sig videre i stedet for at gå ledig. |

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Snup en uddannelse mere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS