”Et gigantisk svigt” kalder statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag det faktum, at hver 10. elev i dag forlader folkeskolen uden at have bestået både dansk og matematik, og det på nogle skoler er hver femte elev.
”De er bagud i livet,” sagde statsministeren og lovede, at regeringen vil sætte massivt ind i folkeskolen, både økonomisk og fagligt.
Hun fremhævede regeringens løfte om et særligt projekt målrettet de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik.
”Dem sætter vi navn på, inden året er omme, så vi kan gå i gang allerede fra næste skoleår.”
Også økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) fremhævede initiativet:
”Dér, hvor børnenes læring halter dokumenterbart bagefter, skal vi have de basale færdigheder i dansk og matematik på plads,” lovede Pia Olsen Dyhr.
”Det er et af de stærkeste værktøjer til at øge chanceligheden,” lød det fra SF-formanden.
Regeringen har endnu ikke specificeret, præcis hvilke kriterier man vil bruge til at udpege de 100 skoler, hvor eleverne halter mest bagefter.
Men om 12 dage begynder en måned, hvor elever på folkeskoler i hele Danmark skal gennemføre helt nye nationale test i læse- og matematikfærdigheder, der bl.a. har som et udtrykt formål hurtigt at identificere skoler med store 'kvalitetsudfordringer'.
I løbet af efteråret offentliggøres også resultaterne fra sommerens afgangsprøver og en såkaldt socioøkonomisk reference for, hvordan karaktererne kunne forventes at ligge under hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund.
Så det kan være nogle af de tal, der kommer i spil i udvælgelsen.
Penge på vej til folkeskolen på finansloven
Pia Olsen Dyhr lovede også andre skoleinitiativer:
”Vi begynder den økonomiske genopretning af folkeskolen i det her efterår, og i den kommende finanslov tager vi yderligere skridt,” lovede hun og pegede også på, at regeringen allerede har sat ind i forhold til de børn, der starter i folkeskolen i fremtiden.
”Vi har øget minimumsnormeringen frem mod skolestart. Børnene skal være klar til at komme i skole, for der skal være ro i klasserne. Alle kan ikke tale samtidig, for man skal også lytte, når lærerne siger noget,” sagde hun.
”Ellers gør vi livet sværere, end det behøver at være både for dem, der er skoleklar, og dem, der har krudt bagi - og hverdagen unødvendigt hård for folkeskolelærerne,” tilføjede Pia Olsen Dyhr.
I samarbejde med skolerne
SF-formanden pegede også på, at regeringen har sat penge af til at renovere slidte og utidssvarende skolebygninger.
”Jeg ved godt, vi ikke fikser det hele i denne regeringsperiode, men vi sætter meget i gang, og vi har et højt ambitionsniveau.”
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) talte også om folkeskolen og folkeskolens problemer:
”Bekymrende faglighed, fravær og trivsel”.
”Det værste, man kan gøre for et barn er at sænke forventningerne og gøre dem små,” sagde han.
”Vi glæder os utrolig meget til at sætte kød og blod på det her projekt i samarbejde med de 100 skoler for at gøre en forskel i forhod til de børn, der børn går her, men selvfølgelig også for at sprede nogle metoder til andre skoler,” sagde han og understregede, at målet ikke er 100 ens skoler.
Han pegede på det projekt, hans egen LøkkeFonden satte i søen, Drengeakademiet, som et eksempel på, at det kan lykkes at løfte elevers faglige niveau.
Også den radikale erhvervsminister Martin Lidegaard nævnte folkeskolen i sit oplæg på regeringens pressemøde.
”Det har været en prioritet for mig og mit parti i mange år, så det glæder jeg mig til.”
Snart skal der navn på de 100 skoler, der halter ”dokumenterbart” efter og skal have hjælp
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.