Så snart en lærer har konstateret, at der mangler en elev i klassen, går der besked til skolens administrative leder, som sender de to sms'er afsted via rådhusets it-system. Ordningen skal først evalueres, når skoleåret er slut, men lærerne er ikke i tvivl om, at det har reduceret pjækkeriet til omtrent ingenting.
"Det er en meget billig løsning, vi kører med på denne måde. Det koster os langt under almindelig sms-takst. Og selv om det kræver lidt mere administrativt arbejde, er det vigtigste jo, at vi formår at få eleverne til at møde op og tage ansvar for deres skolegang. For selv om eleverne synes, det kan være irriterende, kan mange godt se fornuften med det", siger skoleleder Carsten Bott.
"Vi får masser af positiv feedback på ordningen i det daglige. Men vi kan også på vores informationsaftener og ved indskolingsmøder mærke, at ordningen bliver taget vel imod. Vi kommunikerer klart, at vi stiller en række krav til gennemførelsen af det 10. skoleår, og at vi blandt andet ikke accepterer pjæk. Og det virker både elever og forældre tilfredse med".
Sms får 10. klasse-elever til at passe skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.