Da Christine Antorini (S) overtog Undervisningsministeriet, blev ministeriet udvidet og fik navnet Ministeriet for Børn og Undervisning. Christine Antorini skulle dermed populært sagt være minister for den samlede barndom fra 0-18 år.
Antorini: Ny ministertitel ændrer ikke noget for skolen
Med regeringsrokaden oplyser Statsministeriet, at Annette Vilhelmsen (SF), bliver ny social-, børne- og integrationsminister. Annette Vilhelmsen var, før hun blev partiformand, blandt andet folkeskoleordfører for sit parti og tidligere friskolelærer.
Børneområdet flyttede i forbindelse med regeringsdannelsen i efteråret 2011 fra netop fra Socialministeriet til Undervisningsministeriet. Nu flytter området så tilbage igen.
I en officiel skrivelse hedder det:
"Ressortansvaret for sager vedrørende dagtilbud og private pasningsordninger til børn indtil skolestart overføres fra Undervisningsministeriet til Social-, Børne- og Integrationsministeriet."
Pædagogerne skal ind i Undervisningsministeriet
Småbørnene flyttes ud af Undervisningsministeriet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.