Små klasser giver en højere score i test

Men Egelunds professorkollega fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Anders Holm, tror på amerikanerne.

"Data fra det amerikanske eksperiment viser, at lavere klassekvotient øger elevernes testresultater. På de ikke-eksperimentelle data i Pisa er der den modsatte sammenhæng. Dér er der et positivt sammenfald mellem læsefærdigheder og klasser med mange elever. Pisa konkluderer derfor, at store klasser i hvert fald ikke er skadelige", siger Anders Holm, der er nyudnævnt professor i uddannelsesøkonomi og økonometri (i daglig tale: talknusning) på DPU.

"Hvis jeg skulle vælge, hvad jeg ville tro på, så ville jeg tro på det amerikanske eksperiment", tilføjer han.

"Det er et pålideligt eksperiment"

Det er et særdeles pålideligt eksperiment, fortæller Anders Holm. Når amerikanerne gør noget, så gør de det grundigt, som han siger:

"Eksperimentet går ud på, at man i en amerikansk stat har taget 23.000 elever, og så har man tilfældigt allokeret (anbragt, redaktionen) dem i forskellige størrelser klasser og så fulgt dem i ti år. Man har så haft deres testscore gennem de ti år, og har kunnet konstaterer, at de elever, der gik i en lille klasse, klarede sig bedre end de elever, der gik i en større klasse".

"Og de var sat sammen helt tilfældigt, fuldstændigt uafhængigt af social baggrund og alle mulige andre faktorer. Det var dem, der lavede studiet, der bestemte, hvilken klasse de skulle gå i. Det var lodtrækning", tilføjer Anders Holm.

"I Pisa-undersøgelsen er det derimod sådan, at de elever, der er havnet i en stor klasse, de er ikke havnet der tilfældigt. De er havnet der, fordi deres forældre bor i nærheden af skolen, som Pisa har udtrukket til at deltage i undersøgelsen".

Så Pisa eliminerer ikke i samme grad elevernes sociale baggrund, og det kan være grunden til, at Pisa kommer frem til, at klasse med højere klassekvotient giver højere testscore, mener Anders Holm.

Egelund: Nej, det er upålideligt

Niels Egelund, melder hus forbi.

"Jeg deler ikke Anders Holms tro på, at de bedre resultater fra det såkaldte STAR-projekt er mere pålidelige end Pisa og den meget lange række af andre undersøgelser, der er på feltet", siger han.

"Star-projektet tager sig umiddelbart ud som om, at det er et klassisk eksperiment, men det er det ikke. Såvel elever som lærere, forældre og skoleledere ved nemlig, om de er med i forsøgsklasserne, eller om de er de 'stakler', der ikke har været så heldige at være med dér", tilføjer han.

Inden for den medicinske forskning anvender man "dobbelt blind" forsøg, hvor personerne i og omkring forsøgs- og kontrolgrupper ikke ved, om de får den medicin, der skal afprøves, eller kalktabletter, fortæller Niels Egelund.

"Det skyldes, at hvis for eksempel sygeplejerskerne ved, om de tabletter, de deler ud, er de virksomme, så er alene det i stand til at påvirke patientens helbredstilstand," siger han.

"Jeg forstår godt den umiddelbare attraktion ved en lille klasse, men man overser den dynamik, der skal til for at skabe et frugtbart læringsrum. Man overser også, at elevudbytte ikke bare er et produkt af antallet af lærerminutter per elev", siger Niels Egelund.

Hans kollega Anders Holm påpeger, at "klassekvotienter optager sindene så meget, fordi klassekvotienten er en politisk variabel, man kan skurer på. Derfor er den udsat for meget debat."

Læs stort interview med Anders Holm i Månedsmagasinet Undervisere, som kan læses her på nettet fra tirsdag klokken 16.