Små grå - store tanker

I forbindelse med Experimentariums udstilling om hjernen (omtalt i nummer 12) er der udarbejdet et idémateriale til lærere, der underviser på 7.-8. klassetrin. Det belyser nogle relevante sider af, hvad vi i dag ved om hjernen og dens funktion. Det er ikke meget, men dog ikke så lidt i forhold til, hvad man vidste for fåårtier siden. Og når man så inddrager mere eller mindre underbyggede teorier, bliver stoffet pludseligt meget omfattende.

Det er et meget indbydende og spændende hæfte med en masse godt stof, megen inspiration og især mange aktiviteter, som for en stor del er lige til at gå til. Skønt hæftet er henvendt til læreren, har det et layout, som er meget sprælsk og til dels uoverskueligt. Ikke så lidt af indholdet vil gå over flertallet af elevernes forstand, hvis de ikke i forvejen er grundigt forberedt. Også selv om man ledes på vej af en skæg homonculus, en hjerne i reagensglas med lemmer, øjne og briller. Det er jo - tilsyneladende - en del af Experimentariums filosofi, at aktivitet i sig selv befordrer indlæring. Men hæftet her er dokumentation for, at de ikke tror alvorligt på det. Der indledes derfor med et afsnit, som kaldes 'Lynguide til hjernen' om hjernens anatomi og fysiske funktion. Herefter følger afsnit om tænkning, læring, hukommelse, hjernens todelte funktion, intelligens og personlighed, følelser, kropssprog, søvn og vort indre ur. Endelig er der syv kopiark med test, som kan bruges på eleverne. Det er dog ikke rigtige test, men nogle, som giver indtryk af, hvad sådanne går ud på.

Sympatisk nok formidles den intelligensteori (Stenbergs), som også opererer med en praktisk intelligens, og der gøres loyalt opmærksom på, at en høj intelligenskvotient ikke er en garanti for livsduelighed. I afsnittet om følelser behandler man - lidt utraditionelt - følesans på linje med emotioner. Man tager altså et udtryk som 'kærlighed gør ondt' ret bogstaveligt.

Der er mange opgaver og forslag til aktiviteter. En af de første har overskriften: 'Kan man slå hjernen fra?' Det tror jeg, opgavestilleren har gjort, for opgaven lyder: 'Lad eleverne lave en liste over det, der styres af hjernen, og det, der ikke gør.' Noget af et sisyfosarbejde, men 'facit' er da også: 'Det er naturligvis en fælde. For alt, hvad vi foretager os, involverer hjernen.' Stakkels elever at blive taget på den måde, og styre er ikke det samme som involvere. En anden opgave lyder: 'Tag en stump film og sæt fire forskellige stykker musik til.' Det foreslås også, at eleverne skal beskrive følelser, som dyr har til fælles med mennesker, og følelser, som vi har for os selv. Og de skal forklare hvorfor. Der bliver helt sikkert en nobelpris til den elev, som klarer den opgave.

Men - der er også masser af godt stof at vælge ud af, strukturere og samarbejde med eleverne med. Og for læreren, som måske ikke har fulgt hjerneforskningen så tæt de sidste 25-30 år, kan det være grundlag for en fornøjelig ajourføring. Der er stof til mange timers spændende undervisning støttet af mange relevante aktiviteter - efter en begrænsende, kritisk udvælgelse.