Små børn højst seks timer i skole

Idræt og bevægelse, som er Dansk Folkepartis mærkesag, bliver nu ikke længere kun fremhævet i forbindelse med skolen, men kommer også med i bemærkningerne om skolefritidsordningerne, oplyser Carsten Hansen (S). Det var en af de ting, som BUPL og Børnerådet anbefalede i deres høringssvar.

"Vi har lagt meget vægt på at få præciseret, at der ikke er lagt op til en ændring af evalueringen, som bl.a. KL lagde op til, fordi man ændrer de vejledende delmål til bindende trinmål", siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører. Det betyder, at evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen fortsætter på uændret niveau.

"Det har aldrig været meningen, at små børn skulle gå i skole i otte timer", fastslår Carsten Hansen med henvisning til høringssvarene fra blandt andre DLF. Det præciseres i loven, at fra børnehaveklasse til og med 3. klasse må den daglige undervisningstid højest strække sig over seks timer inklusiv frikvarterer.

Kompetencen til at beslutte skoledagens længde og anvendelse deles. Kommunalbestyrelsen beslutter skoledagens længde, og skolebetyrelsen fastsætter principperne. Der rettes også to forglemmelser i lovudkastet. Børnehaveklassen omfattes af minimumstimetal, og den omdiskuterede holddannelse i højest tre måneder kan også ske på tværs af klassetrin.

De fire forligspartier (Venstre, Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti) afviser DLF's forslag om, at elevernes frikvarter lægges ind i årsnormen for undervisning.

"Det har været diskuteret meget, og vi har været positive, men man omregner nu de eksisterende timer (lektioner, red.) til 60 minutter, når man taler om årsnormer. Frikvarteret er en del af lærerens forberedelses- og flytningstid, og så vi ville have grebet ind i arbejdstidsaftalen", forklarer Carsten Hansen.

Det vil fremgå tydeligt af lovteksten, at der ikke fastsættes trinmål for fagene sløjd, hjemkundskab og håndarbejde, og der bliver åbnet for, at en folkeskole kan tilrettelægge valgfag i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

40 procent af kommunerne ligger under det nuværende vejledende timetal for mindst én fagbloks vedkommende, vurderer Undervisningsministeriet. De fire partier har aftalt at de i sommeren 2004 vil vurdere, om kommunerne lever op til minimumstimetallet i forligets årsnormmodel. Det sker på baggrund af Undervisningsministeriets stikprøver.

"Vi vil gerne sikre, at kommunerne ikke gør som de plejer. På landsplan kommer kommunerne generelt til at give folkeskolen et betragteligt løft, især de kommuner, der i dag har få timer", siger Carsten Hansen.

Pengespørgsmålet er overladt til regeringen og KL i de kommende kommuneøkonomiforhandlinger, understreger han. I lovforslaget vurderer undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), at det offentliges samlede merudgift bliver 281 mio. kr. om året.

Justeringerne har ikke afklaret det problem, at de bindende mål bygger på de vejledende timetal, som de færreste kommuner lever op til i dag.