Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Slagelse: Hos os er det praksischokket, der rammer

Slagelse oplever ligesom Sønderborg og Kalundborg, at mange lærere sidste år forsvandt i løbet af deres første år. Praksischokket er for stort, lyder det fra den lokale lærerformand.

Foto: Helle Lauritsen
Hanne Hellisen
Start debatten
25. september 2017, kl. 07:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Slagelse Kommune blev der i perioden april 2016 til april 2017 ansat 106 personer i faste lærerstillinger på mere end halv tid.

25 af de 106 er ikke længere ansat på skolerne - heraf var 10 var ikke-læreruddannede. Det svarer til, at 23 procent af de nyansatte har forladt stillingen efter kort tid.

Kredsen har ikke tal på, hvor mange af de nyansatte, der forlader jobbet inden for det første år, der samtidig er nyuddannede. Alligevel har formand Per Toft Haugaard en fornemmelse af, at mødet med folkeskolen skræmmer nogle nyuddannede.

Mange nyansatte lærere forsvinder inden for det første år

"Vi har talt meget om praksischok, og det er ikke blevet mindre gennem årene. Jeg er helt sikker på, at professionshøjskolerne prøver at uddanne de studerende så praksisnært som muligt, men der er noget, der tyder på, at de nyuddannede alligevel oplever et chok", siger han.

Han mener også, at udskiftninger efter kort tid tærer på skolerne.

"Det er en kæmpe udfordring for skolerne, når der er så stor udskiftning. Det giver uro blandt eleverne, og det giver uro blandt kollegaerne. De skal 'oplære' nogle nye til arbejdet, og de nye er måske ikke engang læreruddannede. Det er en slidsom proces", lyder det fra Per Toft Haugaard.

Han peger også på, at hvis der er stor udskiftning på en skole, så vil der også forekomme et videns- og kulturtab.

DLF: Alt for stor udskiftning af lærere

Dyrt for både skole og kollegaer

Derudover er der også et økonomisk aspekt.

"Jeg mener, at KL på et tidspunkt lavede en beregning på, at det koster 125.000 kroner i produktivitetstab at ansætte en ny medarbejder. Det kan man ikke oversætte direkte til folkeskolen, men det siger sig selv, at når man er nyansat og måske ovenikøbet nyuddannet, så kan man ikke køre på højeste gear fra start", siger han og understreger, at nyansatte også naturligt låner af kollegaernes tid med spørgsmål og gøremål.

"En anden situation er de ikke-læreruddannede. Her står de andre lærere med en endnu større opgave. De ikke-læreruddannede har ikke nogen forudsætninger for at undervise, og så er de nødt til at spørge kollegaerne, for eksempel hvordan de sætter en årsplan sammen".

Hver tiende lærer har slet ingen uddannelse

Per Toft Haugaard har ikke tal over, hvor de nyansatte forsvinder hen, når de forlader skolen hurtigt igen. Han ved, at nogle vælger skolen fra, men også at andre ikke kan få arbejdsliv og familieliv til at gå op med tilstedeværelsespligt og langt til arbejdet.

"I 2014 mistede vi næsten 100 lærere, som boede på Fyn, men arbejdede i Slagelse Kommune, for de kunne ikke få det til at hænge sammen", fortæller Per Toft Haugaard.

Kalundborg: Langt værre at vi ikke kan få uddannede lærere

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Slagelse: Hos os er det praksischokket, der rammer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS