Skyggejægerne og dødsravnene / Skyggejægerne og rædslerne i mosen

Fire venner bor på et ungdomspensionat og døjer med lektier. En ny pige med en interessant tatovering flytter ind og inviterer en af drengene til heavy metal-fest.

Festen skal skaffe nye tilhængere til en kult, der dyrker ravne og dæmoner og ledes af en affarvet, bønnemumlende Marilyn Manson-type.

Men heldigvis har det unge friske firkløver kontakt til doktor Jonath den tyske pendant til Johannes Aagaard fra Dialogcentret og han udstyrer dem med tro og sølvsceptre, så de kan bekæmpe dæmonien, redde deres nye veninde fra fanden selv og koncentrere sig om deres lektier.

Historien er gyselig og dialogerne opstyltede. Læseren ved fra starten, at de fire unge klarer ærterne, og derfor udebliver spændingen.

I næste bog i serien tager vore venner på sommerlejr, og da de er »Skyggejægere«, ser de selvfølgelig straks, at der er zombier i lejren, eller rettere i en nærliggende mose. Efter megen overnaturlig dramatik får de unge med doktor Jonaths og en glødende krystals hjælp dræbt en enorm fallos, der har ligget i mosen i hundreder af år og nu vælter frem og udspyr sort tjære.

Man skal godt nok være vældig katolsk for at æde det sludder om religiøse kræfter og energier, der kæmper sejrrigt mod heavy metal og sex. Danske elever mellem 11 og 15 hopper ikke på den og kan derfor heller ikke gyse. Den almindelige spænding udebliver også, fordi de fire skal overleve og videre til næste opgave.